Et eller flere glas 100% frugtjuice om dagen bliver i et nyt studie kædet sammen med en lille vægtøgning.

En forfatter bag studiet siger til CNN, at juice gør det nemt for børn og voksne at komme til at indtage for meget frugt.

»For eksempel: hvor ofte spiser vi tre appelsiner? Et glas appelsinjuice er cirka tre appelsiner, der kan blive indtaget på et minut eller to, og så kan vi tage et mere bagefter, og det tilfører mange kalorier,« udtaler ernæringsprofessor Walter Willett.

Mens folkene bag studiet ikke har kunnet dokumentere en direkte sammenhæng mellem juiceindtag og vægtøgning, er resultaterne »ret gyldige og svarer til det, vi ser i praksis«, siger børnelæge Tamara Hannon til mediet.

Bekymringer over stigende overvægt hos børn og tandproblemer får eksperter i USA til at fraråde forældre at give juice til børn under et år og begrænse indtaget for børn på mellem 1 og 6 år.

»Der er virkelig ingen sundhedsårsager til at vælge juice frem for frugt og grøntager, medmindre dit barn ikke kan spise almindelig mad,« siger Tamara Hannon.