Velkommen til B.T.'s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

TDC fravælger Huawei: Laver 5G-netværk med Ericsson
Teleselskabet TDC har valgt at udrulle sit 5G-netværk i samarbejde med svenskbaserede Ericsson. Det lå ellers længe i kortene, at kinesiske Huawei ville få en rolle i TDC's 5G-netværk. Huawei er i flere lande mistænkt for at videregive oplysninger til den kinesiske stat.
Læs mere her

TDC forventer med den nye aftale at kunne levere 5G-netværk i hele Danmark med udgangen af 2020. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
TDC forventer med den nye aftale at kunne levere 5G-netværk i hele Danmark med udgangen af 2020. (Arkivfoto) Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Studie: Cancerdødsfald har været faldende i EU i fem år
Antallet af cancerdødsfald har været faldende i EU i fem år. Det viser et nyt studie offentliggjort i det lægevidenskabelige tidsskrift Annals of Oncology. Risikoen blandt mænd for at dø af kræft er faldet cirka 6 procent. Blandt kvinder er risikoen faldet 3,6 procent.
Læs mere her

Antallet af cancerdødsfald har været faldende i EU i fem år. Det viser et nyt studie offentliggjort i det lægevidenskabelige tidsskrift Annals of Oncology tirsdag. (Arkivfoto)
Antallet af cancerdødsfald har været faldende i EU i fem år. Det viser et nyt studie offentliggjort i det lægevidenskabelige tidsskrift Annals of Oncology tirsdag. (Arkivfoto)
Vis mere

Skatteminister vil sprøjte 13 milliarder i skattevæsenet
Skal det lykkes at få genskabt et velfungerende og effektivt dansk skattevæsen, skal der tilføres yderligere 13 milliarder kroner frem til 2025, uanset hvem der vinder regeringsmagten, lyder meldingen fra skatteminister Karsten Lauritzen (V). Det skriver Politiken.
Læs mere her

New Zealands leder vil nægte mistænkt at promovere holdninger
New Zealands premierminister vil 'fuldstændig nægte' den mistænkte for skudmassakren ved to moskéer i Christchurch muligheden for at udbrede sine holdninger i forbindelse med retssagen. Det siger premierminister Jacinda Ardern natten til tirsdag dansk tid.
Læs mere her

Venezuelas Guaidó tager kontrol over diplomatiske sæder i USA
Venezuelas oppositionsleder og selvudråbte præsident, Juan Guaidó, har overtaget kontrollen med flere af Venezuelas diplomatiske kontorer i USA. Det sker for at 'beskytte venezuelanernes aktiver' i USA, oplyser Guaidós særlige udsending.
Læs mere her

Minister vil have fraværet ned omkring syv procent
Danske gymnasie- og hf-elever er ikke i skole i 9,1 procent af tiden. Det viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet fra skoleåret 2017/2018, skriver Jyllands-Posten. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil have fraværet ned omkring syv procent.
Læs mere her

Frankrig forbyder udvalgte protester efter nye optøjer
Den franske premierminister, Edouard Philippe, har annonceret flere forbud mod nogle af protesterne anført af den kontroversielle protestbevægelse 'De Gule Veste'. Det sker efter nye voldsomme optøjer.
Læs mere her

Ikke-religiøse begravelser er i hastig vækst
Sidste år fik 8846 personer en ikke-religiøs bisættelse eller begravelse - eller 'uden gejstlig medvirken'. Det er en stigning på 84 procent i forhold til 2006, skriver Kristeligt Dagblad.
Læs mere her