Det var en af de største festdage i deres unge liv, så selvfølgelig skulle deres døde kammerat også være en del af det.
Sådan var tankegangen hos de nybagte studenter i 4. U – Team Danmark-klassen fra Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg – da de forleden skulle fejre deres studentereksamen.
Derfor besluttede de at lade vognturens første stop være på Bispebjerg Kirkegård.
Her ligger deres klassekammerat Andreas Byskov Sarbo begravet, efter at det 18-årige cykeltalent i 2019 blev påkørt af en bilist i en enkeltstart.
»Det var vigtigt for os som klasse at få afsluttet det sammen med ham. Det var også vigtigt, at der blev givet noget igen til Andreas' forældre. Det har også krævet noget særligt af dem som forældre i denne her situation at have os 25 på besøg på kirkegården på måske den sværeste dag overhovedet. De har været fantastiske igennem det hele,« fortæller en af klassekammeraterne – 20-årige Ann-Sofie Ruus.
Klassen havde også sørget for en studenterhue til Andreas, som sammen med flag, banner og blomster blev placeret på gravstedet.
Den smukke og rørende gestus blev modtaget med taknemmelighed af Andreas' forældre, der så det som et vidnesbyrd om, at han stadig er en levende del af klassens kammeratskab.
»Det er så let bare at stikke halen mellem benene eller hovedet i busken og sige, 'puha, det ved vi ikke rigtigt, hvordan vi skal håndtere, eller det kunne også være, at nogen ville blive kede af det',« lød det blandt andet fra faderen – Mikkel Irminger Sarbo – til B.T.
For klassekammeraterne opstod ideen om at køre forbi kirkegården for et halvt års tid siden, da de begyndte at snakke om planlægningen af ruten. Klassen blev hurtigt enige om, at Andreas også skulle være en del af fejringen. Og naturligvis var de opmærksomme på at optræde anstændigt på kirkegården.
»Vi ville gerne sige tak til ham også for fællesskabet. Det skulle ikke være sørgeligt, men bare så festligt, som det nu engang kunne blive,« siger Ann-Sofie Ruus.
»Selvom det er godt to år siden, er det stadig hårdt at se i øjnene. Men det var vigtigt for os alle sammen. Også at vise hans forældre, at vi ikke har glemt ham. Andreas har stadig har en plads i hjertet hos alle i klassen,« understreger hun.
