Fredag var flere af elnetselskabet Radius' kunder i Københavnsområdet uden el.

Det skyldtes større driftsforstyrrelser.

Omkring klokken 19.00 skulle strømmen dog være tilbage hos elnetselskabets kunder, fremgår det af Radius' hjemmeside.

Tidligere på eftermiddagen og aftenen stod blandt andet mellem 50 og 80 mennesker i Glostrup uden strøm.

Det skyldtes en kabelfejl, der opstod klokken 12.02. På Radius' hjemmeside fremgik det, at strømmen først forventedes at vende tilbage omkring 22.10, fordi det beskadigede kabel skulle graves op og repareres. Dog tyder det på, at elnetselskabet allerede ved en 19-tiden har fået styr på problemet.

Og så i Kastrup oplevede man tidligere på aftenen strømafbrydelser.

Cirka 100 af elnetselskabets kunder var ramt. Strømmen vendte - som forventet - tilbage ved en 18.30-tiden.

Præcis hvad afbrydelsen skyldtes har ikke været muligt for B.T. at afklare.

Tidligere på dagen stod 835 af Radius' kunder i Valby også uden el på grund af et kabel, der var blevet beskadiget.

Alle kunderne har dog fået strømmen tilbage på nuværende tidspunkt.

Og så Taastrup var ramt af et nedbrud som følge af, at et af Radius' elskabe blev påkørt omkring klokken 12.

»Det forårsagede omkring 50 til 80 mennesker, der var uden strøm. Det er heldigvis ikke så mange - det drejede sig kun om et par gader. Vores teknikere er på stedet,« sagde Carsten Kjær som, er pressemedarbejder hos Radius tidligere på dagen til B.T. Også i Taastrup, skulle strømmen dog være tilbage igen.