Flere beboere i Glostrup ved København er lige nu helt uden strøm.

Det skyldes en pludselig strømafbrydelse, der har ramt området.

På forsyningsselskabet Radius' hjemmeside oplyses det, at afbrydelsen blev registreret klokken 09.46.

I alt er 1.789 kunder påvirket.

Radius oplyser desuden selv, at afbrydelsen er sket »uvarslet«.

»Årsag endnu ukendt,« lyder det.

I øjeblikket forventer forsyningsselskabet, at strømmen kan være tilbage klokken 12.45.