Justitsminister Nick Hækkerup fremlagde onsdag den længe ventede plan for en ændret voldtægtslovgivning.

Men det stod hurtigt klart, at ikke alle eksperter er enige i resultatet af det arbejde, som er mundet ud i et forslag til en 'frivillighedsbaseret' lovgivning.

Udtrykket 'samtykke' mangler nemlig.

»Som jeg ser det, vil der med en samtykkebaseret lovgivning komme færre forkerte domme end ved en frivillighedsbaseret,« siger en af landets førende eksperter på netop voldtægtsområdet, professor ved Københavns Universitet Trine Baumbach.

Hun var den eneste af de i alt 11 medlemmer af Straffelovrådet, som ville have en samtykkelovgivning og ikke en frivillighedslovgivning.

Ved onsdagens pressemøde slog Nick Hækkerup fast, at det for ham at se næsten er det samme, om det hedder frivillighed eller samtykke.

»Der er et stort overlap mellem frivillighed og samtykke. Og det er marginalt, hvad der ikke overlapper. Og for mig er det ikke så afgørende, hvad man kalder det,« sagde justitsministeren.

Direkte adspurgt om, hvad forskellen er på frivillighed og samtykke, henviste ministeren til den godt 300 sider lange betænkning, som pressen havde modtaget et kvarter inden pressemødet.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) holder doorstep om ny voldtægtslovgivning i Justitsministeriet, onsdag den 19. februar 2020.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) holder doorstep om ny voldtægtslovgivning i Justitsministeriet, onsdag den 19. februar 2020. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Jeg synes, I skal læse betænkningen i stedet for at spørge mig,« sagde ministeren til flere medier.

For Trine Baumbach er det dog ikke helt så uvæsentligt, om det hedder frivillighed eller samtykke.

»Frivillighed og samtykke er i mine øjne ikke to sider af samme sag. I mange sager vil udfaldet være det samme, men i sager, hvor en passiv eller underlegen kvinde under psykisk tvang tvinges til samleje, så vil en samtykkebaseret lovgivning dække bedre,« siger Trine Baumbach til B.T.

Den førende ekspert, som netop Justitsministeriet har brugt gentagne gange til forskning i netop voldtægt, er ikke ene om sin kritik.

Også hos regeringens støtteparti Enhedslisten er der ikke lutter glæde i forbindelse med den netop fremlagte betænkning.

»Vi er glade for, at det her emne bliver diskuteret. Men hos Enhedslisten er vi bekymrede for, at lovgivningen ikke vil give aktivt samtykke, hvis den blot bliver baseret på frivillighed. Vi er meget bekymrede for, at der kan opstå problemer ved eksempelvis passivitet fra offerets side,« siger retsordfører Rosa Lund til B.T.

Nick Hækkerup selv manede dog til besindighed.

For Straffelovrådets betænkning skal nu først sendes i høring i Folketinget, inden det endeligt kan blive til et lovforslag.

Men alligevel sparede han ikke på de store ord.

»Det er et stort skridt. Et vigtigt skridt,« sagde Hækkerup, som i en pressemeddelelse kaldte det for en 'milepæl', at Danmark nu er kommet et skridt nærmere en ændring af voldtægtslovgivningen.

Trine Baumbach var da også glad for resultatet overordnet set. Men man skal ikke dermed forvente, at alt nu bliver rosenrødt for voldtægtsofre.

»Uanset om lovgivningen bliver baseret på frivillighed eller samtykke, vil det ikke være en mirakelkur overordnet set. Men det kan komme til at betyde meget for den enkelte sag,« siger hun.