I Københavns havn kan dit øje netop skue en voldsom stor yacht, som er ejet af milliardæren Len Blavatnik. 

En kontroversiel skikkelse, hvis formue er skabt i Rusland sammen med nogle af landets mest berygtede oligarker.

Det skriver Berlingske. 

For den 109 meter lange yacht, der har sit eget helikopterdæk og ti luksuskahytter har en anslået værdi på over to milliarder danske kroner. 

Ifølge mediet blev den enorme yacht færdigbygget for nylig i Tyskland under et stort diskretion og er som nævnt ovenstående ejet af den 68-årige Len Blavatnik. 

Og han er ikke hvem som helst. 

For ifølge Forbes er han verdens 67. rigeste person med en formue på over 200 milliarder kroner. Han er også indehaver af pladeselskabet Warner Music Group. 

Berlingske forsøgte selv at henvende sig til en af de mange vagter på yachten, der hedder O3, for at høre, hvad den laver i Danmark – og om ejer, Len Blavatnik, er ombord. 

»Det er alt sammen strengt fortroligt,« lød det fra vagten til mediet.

Len Blavatnik, der er født i Ukraine under Sovjetunionen, blev i 2023 sanktioneret af Ukraine på grund af sine forbindelser til Rusland. 

Den kæmpe luksusyacht har tidligere kastet sit anker i Sønderborg - før den ankom til København.