Storebæltsbroen er i øjeblikket lukket for al biltrafik i begge retninger. 

Det skyldes et uheld, oplyser Sund & Bælt på X.

Uheldet er sket på Østbroen i retning mod Sjælland. 

Grundet uheldet skal man forvente kø.

»Der er en lastbil, der er brudt i brand. Der er indikationer på, at det er et dæk, der er gået ild i,« siger Sund & Bælts pressechef Jens Villemoes til B.T.  

Beredskabet er til stede og arbejder på broen, hvorfor det i øjeblikket er lukket. 

Der er umiddelbart ikke nogen, der er kommet til skade, lyder meldingen fra pressechefen.

Opdateret klokken 23.00: Storebæltsbroen er åben igen for biltrafik, skriver Sund & Bælt.