Hvis du af og til skal fra Jylland til Sjælland eller omvendt, skal du fremover vænne dig til at betale lidt mere for at komme over broen.

Storebæltsbroen bliver nemlig dyrere at krydse fra det nye år, melder Sund & Bælt.

Det statsejede selskab bag Storebæltsbroen sætter prisen op for personbiler fra 230 til 235 kroner fra 1. januar – hvis du altså betaler kontant eller med kort.

Du kan slippe med en mindre prisstigning fra 201 til 204 kroner, hvis du har nummerpladeregistering eller brobizz, og derved kan køre igennem de grønne ekspresbaner.