Storby siger nej: Slut med el-løbehjul
»Vi har elløbehjul, der kører ensrettet, farlig adfærd, en stigning i ulykker og el-løbehjul, der efterlades på offentlige steder,« siger borgmesteren i Lissabon.

»Vi har elløbehjul, der kører ensrettet, farlig adfærd, en stigning i ulykker og el-løbehjul, der efterlades på offentlige steder,« siger borgmesteren i Lissabon.

Snart kommer det ikke til at være muligt at leje et elløbehjul i Portugals hovedstad.
Sådan siger Lissabons borgmester, Carlos Moedas, i en video på X.
Det sker, efter at den portugisiske storby længe har forsøgt at finde løsninger på de problemer, de oplever med elløbehjulene.
For tre år siden indførte Lissabon nye regler efter at have forhandlet med de virksomheder, der står bag deletjenester til el-løbehjul.
Målet var blandt andet at reducere hastighedsgrænsen på de elektriske løbehjul, og halvere antallet af tilgængelige løbehjul i byen.
Men det har ikke virket.
»Vi har elløbehjul, der kører ensrettet, farlig adfærd, en stigning i ulykker og el-løbehjul, der efterlades på offentlige steder. Vi samler mere end 1.200 op hver måned,« siger byens borgmester i videoen.
Lissabons byråd skal stemme om lovgivningen 21. oktober, skriver mediet Observador.