Mandag er der kommet en nedslående nyhed til dyreelsker og Zoologisk Have-gængerne.

Der er nemlig mange, der havde gået og håbet på, at det ville ske, og at tredje gang bliver lykkens gang.

Men det bliver ikke til en parring mellem de to pandaer i Zoologisk Have i København i år.

Det fortæller Mads Bertelsen, der er dyrlæge og zoologisk direktør i Zoologisk Have i København.

Pandaerne i zoo er blevet sat sammen i håbet om parring søndag den 24 april 2022. Pandaerne i Københavns Zoo, hannen Xing Er og hunnen Mao Sun, har én gang om året chancen for at parre sig.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Pandaerne i zoo er blevet sat sammen i håbet om parring søndag den 24 april 2022. Pandaerne i Københavns Zoo, hannen Xing Er og hunnen Mao Sun, har én gang om året chancen for at parre sig.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Zoologisk Have havde ellers som noget nyt spredt fremmed pandaurin på hanpandaen Xing Ers område for at vække hans interesse.

Derudover havde man valgt at vente med at sætte pandaerne sammen, til hunpandaen Mao Sun var længere inde i sin brunst.

Pandaer er notorisk svære at få til at parre sig.

Vinduet for en parring er på kun en lille håndfuld dage om året, når dagene begynder at blive mere solrige.