Lyt til artiklen

Det er en historisk aftale, som DI og CO-industri er nået frem til og har fremlagt søndag. Her stiger lønnen med 4 procent de kommende to år. Samtidig ændres på blandt andet pension og barsel.

Hvis man spørger B.T.s forbrugsredaktør, Niels Philip Kjeldsen, er han dog i tvivl om, hvorvidt fagforeningerne kan få aftalen stemt igennem hos medlemmerne:

»Jeg tror, den bliver svær at sælge til medlemmerne. Det er fire procent ekstra over to år, men alene sidste år faldt folks realløn med 5,2 procent. Man står ikke og tænker, 'yes, min købekraft er tilbage',« siger Niels Philip Kjeldsen.

Han er dog ikke udelukkende negativt stemt omkring aftalen, der direkte har indflydelse på 230.000, men kan få indflydelse på op til 600.000 lønmodtagere.

For kigger man lidt nærmere på aftalen, så ser han flere lyspunkter for arbejdstagerne:

»Aftalen er ser ikke helt håbløs ud. Kigger man lidt dybere, så er der flere positive punkter for arbejdstagerne. Blandt andet skal arbejdsgiverne til at betale mere til pension, mens arbejdstagerne skal betale mindre,« forklarer Niels Philip Kjeldsen.

Han nævner også mere betalt barsel som et plus for de ansatte.

»Når man kigger ned i aftalen, så er den ikke helt godnat,« siger Niels Philip Kjeldsen.

En af de mest markante hårdknuder ved den aftale, som er landet søndag, var at få den til at fungere for både arbejdsgiver og arbejdstager.

Men det er de umiddelbart sluppet godt fra, lyder dommen.

»Det ligner en ansvarlig aftale. Havde lønstigningen været dobbelt så stor, så havde vi måske kunnet se frem mod en situation, hvor virksomheder kunne gå ned, og vi ville se store mængder fyringer,« siger Niels Philip Kjeldsen.

Spørger man en arbejdsmarkedsforsker om dagens aftale, er det imponerende, at den er kommet i hus.

Men også her lyder dommen, at den kan blive svær at få stemt hjem hos medlemmerne.

»Det er et klassisk kompromis, hvor begge parter har skullet bøje sig ind mod midten,« siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet om aftalen om en ny toårig overenskomst på industriens område.

»Det er klart, at der har været rigtig høje forventninger i baglandet i fagbevægelsen, der formentlig ikke vil synes, det er godt nok. Men bare det, at parterne har landet en aftale, er ret imponerende, fordi de har haft alle odds imod sig,« siger han.