Over hele landet mangler der tandlæger til at bore, rette eller trække tænderne ud på danskerne. Og sådan er det, selvom der står udenlandske tandlæger i kø for at fixe danskernes tænder.

Manglen gør, at danskerne må se lidt længere efter en tandlægetid. En tendens, der vil fortsætte mod 2030, hvis ikke der bliver handlet, mener Tandlægeforeningen.

En del af løsningen kan være at uddanne flere tandlæger, men da det ikke sker over en nat, kan udenlandsk arbejdskraft blive en nødvendighed. Men det tager tid.

Før coronakrisen kunne det tage op til 16 måneder, inden en ansøgning fra en udenlandsk tandlæge blev behandlet, men nu kan der gå over tre år. Det gælder, hvis vedkommende kommer fra et land uden for EU eller EØS – vel at mærke.

En af dem, der hellere end gerne vil trække i tandlægekitlen, er 49-årige Maria Monzón Fjeldsted.

Hun blev uddannet tandlæge med specialisering i tandregulering i 1998 og har haft sin egen tandlægeklinik i 20 år, hvor hun brugte sit speciale.

Skæbnen ville dog, at hun skulle få øjnene op for en dansk mand, hun mødte for første gang i 1998. De fandt endelig sammen for lidt over tre år siden og blev gift. Maria Monzón Fjeldsted flyttede derfor fra Guatemala til Danmark for at være tæt på sin mands forældre.

Lige siden har Maria Monzón Fjeldsted haft et ønske om at bruge sin erfaring og uddannelse i Danmark. Det kræver, at de danske myndigheder sikrer sig, at uddannelsesniveauet fra Guatemala stemmer overens med de danske standarder.

Den er Maria Monzón Fjeldsted helt med på, og hendes ansøgning røg også afsted, kort efter hun flyttede til Danmark.

Men 22 måneder er kommet og gået, og der er endnu ikke sket noget i hendes sag. Det er, selvom Styrelsen for Patientsikkerhed kvitterede med, at hun kunne forvente, at sagen ville blive taget op 'inden for 16 måneder'.

»Det er frustrerende, da jeg har stor erfaring, og jeg ved, at der mangler specialister, der kan foretage tandregulering på børn,« fortæller Maria Monzón Fjeldsted.

I mellemtiden arbejder hun som klinikassistent på en tandklinik og som frivillig i Tandsundhed Uden Grænser for at være tæt på tandlægefaget. Men tandlægelønnen og -ansvaret følger ikke med:

»Jeg er heldig, fordi jeg har min mand, Lars, der arbejder. Men jeg kan risikere, at jeg mister min praktiske erfaring, hvis jeg venter for længe med at komme i gang,« siger hun.

For at tage sagen i egen hånd har Maria Monzón Fjeldsted og hendes mand henvendt sig til formanden for sundhedsudvalget, Jane Heitmann (V), som har stillet spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om den forventede sagsbehandlingstid for udenlandske tandlæger.

Svaret er dog ikke det mest opløftende, da der ikke længere er en lovning på 16 måneder, inden sagen bliver behandlet, men i stedet 36 måneder – altså tre år.

'Jeg kan tilføje, at jeg har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe … så vi sikrer en hurtigere og mere smidig proces,' skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i sit svar.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

I et uddybende svar til B.T. skriver Styrelsen for Patientsikkerhed, at den længere sagsbehandlingstid skyldes, at der er flere udenlandske læger, sygeplejersker og tandlæger, der søger autorisation ved styrelsen, og en 'ubalance mellem indtægter og udgifter'.

Ubalancen skyldes, at ansøgeren først betaler for sagsbehandlingen, hvis autorisationen bliver udstedt.

'Og opnår en ansøger ikke en autorisation, modtager vi slet ikke betaling, men vi har stadig udgiften til sagsbehandling,' skriver styrelsen til B.T.

Styrelsen kan videre oplyse, at der er afsat midler på finansloven i 2022 og 2023 til at løse udfordringerne.

'Det betyder, at styrelsen er ved at rekruttere en række nye medarbejdere, som kan gennemføre den nødvendige sagsbehandling.'

I svaret fra Styrelsen for Patientsikkerhed står det klart, at Maria Monzón Fjeldsteds skal vente længe endnu, for styrelsen er i gang med ansøgninger fra januar 2019, og hendes ansøgning blev modtaget i april 2020.

Liggetiden er i øjeblikket på 37 måneder – altså en måned mere, end sundhedsministeren meldte ud i januar.

Imens kan Maria Monzón Fjeldsted i sit arbejde som klinikassistent overvære, at arbejdsbyrden for tandlæger stiger. Noget, hun kunne have hjulpet til med.

Derfor har hun og hendes mand overvejet at flytte væk fra Danmark.