Da Natasja Niebuhrs mand Marcus Niebuhr vækker hende om natten i en tilstand, hun aldrig har oplevet før, ved hun, at der er noget helt galt.
Han har feber og en ualmindelig smertefuld hovedpine.
Når han forsøger at bukke hovedet ned og kigge på sit bryst, skriger alt inde i ham, at han ikke skal gøre det.
De næste 12 timer ved Natasja ikke, om hendes mand er uden for livsfare.
En uge forinden
Lørdagen, en uge forinden denne nat, får Marcus hovedpine og migræne-lignende symptomer.
LÆS OGSÅ: Hjernerystelse: Sådan genkender du symptomerne – og hvornår det er tid til at kontakte lægen
Det er egentlig ikke, fordi han er vant til migræne, men han døjer med en del spændinger i nakke og skuldre, så hovedpinen bliver hurtigt koblet til det.
Senere på aftenen får han lidt feber, så måske skal han have influenza, tænker de begge. Han går tidligt i seng, og da han vågner dagen efter, er alle symptomer forduftet, og han har det fint igen.
Seks dage efter kommer hovedpinen tilbage igen. Denne gang føles den kraftigere og feberen sniger sig også ind hen ad aftenen.
Igen går Natasjas mand i seng tidligt, men denne gang fordufter symptomerne ikke, og da hun bliver vækket om natten, er hun ikke i tvivl om, at hun skal ringe efter vagtlægen.
Tanken om, at det kan være meningitis, strejfer hende, og de bange anelser bliver hun bekræftet i, da hun taler med vagtlægen.
Det kunne godt lyde sådan, bliver der konstateret i den anden ende af røret. En lægebil og en ambulance bliver sendt ud for at hente Marcus.
Direkte i isolation
Natasja kommer i kontakt med sine børns farmor, der kommer hjem til dem for at passe på deres to børn på 1 og 3 år. Bagefter kører hun direkte mod sygehuset til sin mand.
»Da vi ankommer på hospitalet, får vi at vide, at det måske er bakteriel meningitis, som kan betyde skader på hjernen eller i værste fald livsfare.«
I Danmark bliver omkring 100 årligt ramt af bakteriel meningitis, hvor meningitis i virusform rammer et sted mellem 200-500.
Der er et stort mørketal, hvad angår viruspatienterne, fordi mange ikke vil opleve voldsomme symptomer. Nogle vil måske kun få lidt hovedpine eller influenzasymptomer.
Der er en større livsfare ved bakterien, men begge tilfælde er alvorlige, forklarer Lars Østergaard, professor og ledende overlæge på infektionsafdelingen på Aarhus Universitetshospital.
»Det er altid alvorligt at få en betændelse i hjernehinderne, fordi kraniet ikke kan give efter og betændelse giver hævelse. Så hævelsen vil altid trykke på hjernen, og det er farligt,« forklarer han.
Derfor er det vigtigt at reagere og kontakte sundhedsvæsenet, idet der er mistanke om meningitis.
»Vi bliver begge indlagt, da jeg også skal i isolation. Lægerne fortæller os, at børnene skal holdes under opsyn, i tilfælde af at de begynder at udvikle samme symptomer,« fortæller Natasja.
Når en patient, der er mistænkt for meningitis, bliver indlagt, kan lægerne efter fire timer konkludere, om der er tale om en bakterie eller virus. Men prøven er uklar for lægerne, da Natasjas mand bliver testet første gang.
Så isolationen må fortsætte.
»Når morfinen begynder at virke, har han overskuddet til at fortælle, at han er bange. Han er bekymret for børnene og ønsker, at de også bliver indlagt, fordi han ved, hvor dårligt han selv har det - og frygter, at børnene kan få det på samme måde.«
Selvom Natasja også er bange og bekymret, så overskygger hendes nødvendige overblik det hele:
»Jeg skal have styr på børnene, tale med børnenes farmor og samtidig være der for min mand. Midt i det hele er der bare ikke plads til, at jeg selv reagerer.«
12 timer senere
Efter tre prøver med en svartid på fire timer hver især, får Natasja og hendes mand endelig et retvisende svar. Det er en virus, han har, og derfor er han uden for livsfare.
Der findes rigtig mange forskellige vira, der kan føre til meningitis.
Herpesvirus, som de fleste nok forbinder med forkølelsessår, har for eksempel risiko for at give meningitis, når man første gang smittes med herpes på kønsorganerne, og hos en kvinde ligger den risiko en del højere end hos mænd.
Der er nemlig 35 procent risiko for kvinder, hvor der modsat er 15 procent for mænd.
En virus, der ofte smitter fra børn med diarre, er entero-virus. Det er personale i en daginstitution eller forældre til små børn i højere grad udsat for.
Det er ikke til at sige, hvor Marcus er smittet fra, men der er en sandsynlighed, at intero-virussen kan være årsagen til meningitisudbruddet, da de har små børn i institution.
Hele familien rammes af lettelse, da de får nyheden om, at Marcus er ramt af et virus og ikke en bakterie.
Men oplevelsen har efterladt en frygt i Natasja.
»Jeg ved, hvor heldige vi er, men det har også sat sig som en frygt i mig - en klump i maven - ved tanken om, hvad der kunne ske, hvis jeg en dag ikke er lige så heldig. Og det er klart noget, som jeg skal arbejde med.«
Ved de almindelige vira vi ser i Danmark, er risikoen for at dø stort set nul, forklarer Lars Østergaard.
»Men der kan være et langt efterløb med træthed, koncentrationsbesvær, hovedpine. Det er symptomer, der minder om hjernerystelse.«
»Det er et tegn på, at hjernen og hjernehinderne er påvirket af en irritation, og derfor lukker den ned som en overlevelsesmekanisme,« forklarer han.
Derfor er det vigtigt at mærke efter og give kroppen den tid, der er brug for, før man er tilbage i ens sædvanlige tilstand.