Folk, der er utro, skal stenes til døde. Folk, der drikker alkohol, skal piskes. Og folk, der stjæler, skal have hugget hånden af.
Det er budskabet fra tre topfigurer i den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir.
Som B.T. tidligere har beskrevet, har Hizb ut-Tahrir succes med at nå ud til især unge i Danmark på sociale medier, blandt andet gennem podcasten »Det islamiske perspektiv«. Noget, som eksperter og politikere har advaret mod, fordi det kan radikalisere unge.
I den nyeste episode af podcasten kan man høre organisationens talspersoner, Taimullah Abu-Laban og Aqeel Abu Osama, fortælle at de går »100 procent« og »absolut« ind for sharialovgivning – også de voldsomme, korporlige straffe, som følger med.
I podcasten agerer en anden af Hizb ut-Tahrirs talspersoner, Elias Ramadan Lamrabet, vært.
Alle tre fortæller, at de nægter at tage afstand fra stening, piskning og håndsafhugning, og at de er trætte af at blive bedt om det, når de for eksempel deltager i interview.
»Rigtig mange muslimer føler, at de er i klemme her. Jeg har endda set nogle tage afstand, desværre, fra stening,« siger Taimullah Abu-Laban, der tidligere har opfordret til drab på jøder.
Han mener, at det er et udtryk for »effektiv propaganda«, at mange muslimer ikke tør være åbne om, at de går ind for sharia og stening.
Senere i podcasten kalder Taimullah Abu-Laban desuden sharia for »den ultimative barmhjertighed«, inden han siger:
»Jeg synes et sted man skal starte, er ligesom at forstå de her straffe først. Det handler ikke om at undskylde dem, det handler om at forstå, hvad går de her straffe egentlig ud på.«
Straffene er nemlig ikke »torturmidler«, mener Taimullah Abu-Laban.
»I islam er formålet ikke at torturere en person, men den offentlige ydmygelse, fordi hor bliver betragtet som noget forfærdeligt. Det er noget, der afspejler islams værdier. Islam går ind for, at man bevarer anstændighed og dydighed i samfundet (…) Det er den her ydmygelse, der er i fokus,« siger han og fortsætter:
»I forbindelse med håndsafhugningen er der også krav til, at instrumentet skal være skarpt, det skal ske hurtigt, man skal hurtigt stoppe blødningen. Det handler ikke om at udsætte den her person for smerte, når man eksekverer straffen.«
Ifølge Aqeel Abu Osama er den slags korporlige straffe ikke noget »særligt underligt«, og de kan være et middel til at bekæmpe det, han opfatter som en »løssluppen« og »perverteret« kultur i lande som Danmark.
»Du har en måde at se verden på, hvor du har nogle noble værdier, nogle høje idealer, og så har du et straffesystem, hvor, hvis de idealer bliver brudt indenfor nogle bestemte sammenhænge med nogle meget strenge kriterier, så er der en meget streng straf forbundet med det« siger han i podcasten.
»De straffe og alle andre love, som Allah har åbenbaret, er de bedste love og de bedste løsninger, og det eneste, som er rigtigt for mennesket. Allah ved bedst, ganske enkelt,« istemmer Elias Ramadan Lamrabet.
Han tilføjer, at shariastraffe dog først skal indføres, når man etablerer et islamisk kalifat.
B.T. har uden held forsøgt at få et interview med de tre talspersoner, ligesom vi forgæves har rettet henvendelse til Hizb ut-Tahrir.
B.T. kunne i sommer sidste år afsløre, at Aqeel Abu Osama, der er konvertit, levede et dobbeltliv og under sit danske navn Sebastian Østerfelt arbejdede hos det statslige selskab Energinet.
Flere politikere og eksperter udtrykte i forbindelse med afsløringen bekymring for, om Sebastian Østerfelt gennem sin stilling hos Energinet får adgang til viden om kritisk infrastruktur, som kan misbruges.
I kølvandet på afsløringen mistede Aqeel Abu Osama sit job, og der opstod en fornyet debat om et forbud mod Hizb ut-Tahrir.
