Avisen har overlevet to verdenskrige, den spanske syge, oliekrisen og finanskrisen.

Men coronakrisen blev for meget.

Helsingør Dagblad risikerer nu at lukke efter 152 år, hvis ikke en ny køber bider på inden for en måned. Ejeren North Media har nemlig sat avisen til salg.

Dermed risikerer at stykke lokal, dansk kulturarv at blive offer for coronakrisen. I Helsingør Dagblads tilfælde skyldes det, at annoncørerne er faldet fra.

Ejeren af Helsingør Dagblad, North Media Aviser A/S, har besluttet at sælge Helsingør Dagblad. Hvis ikke det lykkes, lukker avisen ved udgangen af april 2020.
Ejeren af Helsingør Dagblad, North Media Aviser A/S, har besluttet at sælge Helsingør Dagblad. Hvis ikke det lykkes, lukker avisen ved udgangen af april 2020. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

»Medierne og de lokale dagblade er et stykke kulturarv og vigtige samfundsinstitutioner i forhold til at dække, hvad der sker i lokalsamfundene. Derfor er det et demokratisk problem, hvis de lukker ned,« siger medieforsker og ph.d. i mediesociologi Søren Schultz Jørgensen.

Helsingør Dagblad er ikke alene. Flere private medier er hårdt pressede af nedlukningen af Danmark.

På Lolland-Falsters Folketidende, som er grundlagt i 1873, mærkes krisen også:

»Fra den dag statsministeren lukkede landet for frisører og restauranter, kunne vi se et drastisk fald i annonceindtægterne,« siger Lars Hvidtfeldt, der er bestyrelsesformand for Lolland-Falsters Folketidende.

»Vi har aldrig oplevet noget lignende. Faldet er værre end det, vi så under finanskrisen,« siger han.

Han frygter ikke mindst den langsigtede krise, som kan komme i kølvandet på nedlukningen af Danmark. Men avisen er p.t. ikke i akut fare for at lukke, fortæller han.

Medierne deler skæbne med en lang andre brancher, hvor virksomhederne går en usikker fremtid i møde: Rejsebranchen, gartnerier og restauranter for blot at nævne nogle.

Usikkerheden øges også af, at ingen kender dybden og varigheden af coronakrisen. Vender vi relativt hurtigt tilbage til normalen, eller sætter krisen sig i os alle, så vi ændrer vores forbrugsvaner og bliver mere forsigtige?

Nationalbanken opererer med tre scenarier, som du kan se i boksen.

Scenarierne viser, hvor meget det såkaldte bruttonationalprodukt (BNP) – som er den samlede produktion af varer og tjenester i Danmark på et år – vil falde afhængig af, hvornår Danmark og verden vender tilbage til normalen. Nationalbanken har et såkaldt mildt, et centralt og et hårdt scenarie.

Nationalbankdirektør Lars Rohde har hidtil ikke turdet give sit bud på, hvilket scenarie der er det mest realistiske. Det vil Mads Lundby Hansen, som er cheføkonom i tænketanken Cepos, dog gerne.

»Hvis jeg skulle pege på et scenarie, ville det være det centrale med et fald på fem procent,« siger han.

Det 152 år gamle Helsingør Dagblad skal sælges og risikerer at lukke ned. I midten er det avisens chefredaktør Dorthe Carlsen.
Det 152 år gamle Helsingør Dagblad skal sælges og risikerer at lukke ned. I midten er det avisens chefredaktør Dorthe Carlsen. Foto: Oscar Scott Carl
Vis mere

Han fortæller også, at statens økonomi er bomstærk. Finansminister Nicolai Wammen (S) råder over en nettoformue på 143 milliarder kroner. Penge, der kan pumpes ud i samfundet, uden at der er en direkte regning at betale.

»Statens finanser er ikke den største bekymring lige nu. Det er, hvor hårdt krisen rammer virksomhederne, der må fyre medarbejdere og risikerer at gå konkurs. Det er derfor vigtigt, at man starter en genåbning af økonomien, så snart det er sundhedsmæssigt forsvarligt,« siger han.

Men: Bider coronakrisen sig fast som en langvarig økonomisk krise, som under finanskrisen, kan opstramninger bliver nødvendige. Og her er der tale om en langt værre krise end Nationalbankens hårdeste scenarie, mener han.

»Så kan offentlige besparelser være nødvendige. Det kan være i form af en øget pensionsalder, fuldstændig afskaffelse af efterlønnen eller en lavere dagpengesats,« siger Mads Lundby Hansen.

Økonomiske nøgletal og offentlige finanser er dog ikke det, der fylder på virksomhederne. Her hænger risikoen for fyring som en tung dyne over medarbejderne. På Jysk Fynske Medier, som ejer en række aviser herunder Aarhus Stiftstidende fra 1794, har medarbejderne valgt at gå 10 procent ned i løn i tre måneder mod, at der ikke fyres medarbejdere i perioden. Krisen vurderes at koste koncernen 100 mio. kroner.

»Folk frygter ganske enkelt at blive fyret,« siger tillidsmand på Jysk Fynske Medier Per Schultz-Knudsen.

»Men vi er kun garanteret, at der ikke fyres i tre måneder. Derefter må tiden vise, hvor stor krisen bliver,« siger han.

Onsdag fandt kulturminister Joy Mogensen (S) 180 millioner kroner til de nødlidende medier, som kompensation for manglende annonceindtægter. Det ændrer dog ikke Helsingør Dagblads kurs mod afgrunden, hvis ikke en køber melder sig.

Senest har Sjællandske Medier oplyst, at virksomheden overvejer at købe Helsingør Dagblad. Bladets chefredaktør, Dorthe Carlsen, er ikke vendt tilbage på B.T.s henvendelser.