Hvis du er overvægtig, skal det ikke længere være en privat sag. Sundhedsstyrelsen vil fremover have jobkonsulenter, pædagoger og flere andre kommunale medarbejdere til at opspore svært overvægtige danskere og opfordre dem til at gå i fedmebehandling.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til nye retningslinjer blev offentliggjort allerede i oktober, men har for nylig fået Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) til at udvandre fra den arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, som arbejder på de nye retningslinjer.

Rasmus Køster-Rasmussen, som er praktiserende læge og talsmand for DSAM, mener, Sundhedstyrelsen griber ind i privatlivets fred.

»Det er uetisk at opspore folk på den måde. Det er en heksejagt,« siger han og fortsætter:

»Det er især problematisk at gå rundt og finde overvægtige danskere rundt om i samfundet, når vi alligevel ikke har en behandling mod fedme, der virker. Det har vi desværre ikke,« siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Kan de overvægtige ikke slanke sig?

»Nej, det er desværre sådan, at man ikke har en velfungerende opskrift på, hvordan man får overvægtige mennesker til at tabe sig. Vi har ikke en løsning til, hvordan folk holder deres vægttab nede. Derfor giver det heller ikke mening at opspore folk. Voksne mennesker ved jo godt selv, hvis de er overvægtige, og hvilke risici det medfører,« siger han.

TIPS OS: Er du overvægtig og har gode eller dårlige erfaringer med det, Rasmus Køster-Rasmussen kalder en heksejagt? Så vil vi meget gerne tale med dig. Skriv til os på 1929@bt.dk

(Arkivfoto)
(Arkivfoto) Foto: Ernst van Norde
Vis mere

Anders Kjærulff, journalist og vært på det forhenværende radioprogram 'Aflyttet' på Radio24syv, forklarer, at den systematiske opsporing af borgerne risikerer at stigmatisere dem på sigt.

»På jobcentre og bosteder starter borgerne i minus. Hvis jobkonsulenter, pædagoger og den slags begynder at spørge borgerne til deres vægt og anbefale dem at gå i fedmebehandling, så kan det blive svært for borgerne at sige fra,« forklarer han.

»Faren er, at det meget hurtigt kan blive en del af et samlet krav over for borgeren. Hvis ikke borgeren vil deltage i den kommunale fedmebehandling eller har held med at tabe sig, så kan det ende med, at man bruger det mod borgeren,« siger Anders Kjærulff.

Anders Kjærulff påpeger, at lægernes tavshedspligt pludselig betyder meget lidt, hvis man begynder at opspore overvægtige danskere.

»Nu risikerer man, at det bliver sådan noget stigmatiserende noget, som man slæber med sig,« siger Anders Kjærulff og fortsætter:

»Man kan som overvægtig stå i en hel anden kommune, og pludselig har jobkonsulenten adgang til informationer om, at man har talt overvægt med lægen eller en anden konsulent, og så bliver man konfronteret med, om man nu også har tabt sig,« siger han.

I Sundhedsstyrelsen forstår man slet ikke kritikken.

»Det er ikke sådan, at en ansat i kommunen skal tage emnet op og sige 'du er søreme tyk'. Det er en misforståelse. Det er borgeren selv, der skal bringe det op,« siger Niels Sandø, enhedschef i Sundhedstyrelsen.

(Arkivfoto)
(Arkivfoto) Foto: Thomas Freitag
Vis mere

Der står jo i jeres eget dokument, at faggrupperne på jobcentre, væresteder og lignende 'ved behov bør opfordre borgeren til at kontakte kommunen (...) med henblik på en vurdering af, om borgeren har behov for et tilbud om livsstilsintervention'. Der står jo netop, at man skal opfordre?

»Ja, 'ved behov', står der. Der ligger det i det, at borgeren selv skal mene, at der er et behov og selv tage det op.«

Det står der jo ikke. Hvordan skal det så forstås, at man skal opspore og opfordre folk til at gå i fedmebehandling?

»Det er sådan, at borgeren måske selv siger, at det kan være svært at få job, når man har en vis størrelse. Og så skal man hjælpe.«

Det har man jo gjort altid?

»Ikke alle steder.«

Hvordan registrerer man så de her samtaler med borgerne om deres fedme? Hvor kommer det til at stå, at borgeren er tyk og skal tabe sig?

»Jamen, det tænker jeg ikke, man skal registrere.«

Så kan man jo ikke holde snor i borgerens vægttab, som man jo opsporer?

»Det er ikke det, som ligger i vores retningslinjer.«

Skal man så som kommunalt ansat aldrig nogensinde af egen drift tage borgerens vægt op til diskussion?

»Det kunne måske være, hvis man kunne se, at der var et sundhedsproblem. Men det ville typisk være egen læge,« siger Niels Sandø.