Tommy Holst arbejder som sekretariatschef for SSP Odense.

Hans dagligdag består derfor primært af koordineringsarbejde for at sikre en god, kriminalpræventiv indsats i Odense Kommune. Og det er en indsats, der nu er under angreb fra flere fronter.

»Der er ind i mellem folk, der kommenterer på den måde, vi arbejder på i forhold til det, de ser,« siger Tommy Holst til B.T. Odense.

Tommy Holst fortæller i den forbindelse, at når der bliver rettet kritik mod SSP's indsats, så er det noget, de tager meget alvorligt.

Samarbejdet mellem SSP og civilsamfundsaktørerne er nemlig altafgørende, når der skal løses komplekse udfordringer.

»Men i den forbindelse er det også vigtigt at fortælle, at mange af de indsatser, SSP-medarbejderne laver, foregår mere i det skjulte,« siger Tommy Holst og fortsætter:

»Det er altså ikke nødvendigvis noget, man ser som almindelig borger. Men det betyder ikke, at det ikke foregår.«

Samtidig anerkender Tommy Holst dog, at SSP-medarbejderne ikke kan være alle steder på alle tidspunkter.

»Derfor sætter SSP ind der, hvor man kan gøre den største forskel,« forklarer han.

Tommy Holst er sekretariatschef i SSP Odense, og han fortæller, at man tager kritkken meget alvorligt. Privatfoto.
Tommy Holst er sekretariatschef i SSP Odense, og han fortæller, at man tager kritkken meget alvorligt. Privatfoto.

SSP Odense er blandt andet af en borger bosat i Vollsmose samt af byrådspolitiker Claus Skjoldborg Larsen (S) blevet kritiseret for ikke at have en god nok relation til unge i Vollsmose og Odense generelt - samt for at bruge for lang tid bag skærmen frem for ude blandt dem, det rent faktisk drejer sig om.

Til det forklarer Tommy Holst, at en væsentlig del af SSP's arbejde bygger på situationsbestemt forebyggelse.

»Ressourcer skal anvendes der, hvor det fagligt vurderes at have den største effekt. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi i samarbejdet benytter os af dataanalyse, hvorfor dette helt naturligt spiller en rolle i vores arbejde,« siger han og indskyder:

»Dermed ikke sagt at de bekymringer, borgerne har, ikke er vigtige. Der kan også nemt sidde en ildsjæl i et lokalområde, som oplever noget, vi ikke er opmærksomme på. Der vil vi rigtig gerne indbyde til dialog.«

Men er det virkelig borgernes ansvar, at tage initiativet til den dialog? Kunne det ikke lige så godt være jer?

»Det skal på ingen måde lyde som et forsøg på at lægge ansvaret fra os, men vi kan kun blive bedre, hvis vi samarbejder om det.«