Overlæge og professor Niels Høiby er med egne ord 'meget tilfreds'.
»Jeg er meget glad for at se, at SSI har ændret på det. Det må jeg bare sige. Det er så godt,« siger han.
Han reagerer på, at Statens Serum Institut har besluttet at ændre sine anbefalinger til, hvordan man skal give en coronavaccine. Det sker ud fra et såkaldt 'forsigtighedsprincip'.
Det er sket, efter at Niels Høiby her hos B.T. i sidste uge fremlagde en teori om, at de sjældne, dødelige blodpropper, der er indtruffet hos AstraZaneca-vaccinerede borgere, kan skyldes selve metoden, vaccinerne er blevet givet på.
AstraZeneca skal nemlig sprøjtes ind i musklen, intramuskulært hedder det. For at sikre sig, at nålen ikke stikkes ind i blodkarrene eller beskadiger dem, bør man trække stemplet lidt tilbage for at se, om der følger blod med. Det hedder at aspirere. Hvis der kommer blod frem, skal man stikke nålen ind et andet sted, ellers kan vaccinen trænge ind i blodkarrene og ende i hjertet og lungerne.
»Det kan i værste fald give en så voldsom inflammatorisk reaktion, at det kan give flere små blodpropper i blandt andet lungerne, som er det, vi har set,« som Niels Høiby, ekspert i mikrobiologi ved Rigshospitalet, forklarede om sin teori.
Hidtil har Statens Serum Institut – i modsætning til Sundhedsstyrelsen – ikke anbefalet, at man trækker stemplet tilbage og aspirerer. Det gør man nu.
»Sædvanligvis behøver man ikke at aspirere før injektion af en vaccine. I forbindelse med undersøgelse af en mulig sammenhæng mellem injektion af covid-19-vaccine fra AstraZeneca og optræden af sjældne, men alvorlige tilfælde med blodpropper og blødninger, anbefaler SSI dog indtil videre, ud fra et forsigtighedsprincip, at aspirere inden indgift,« lyder det fra SSI i de nye anbefalinger.
I Danmark blev brugen af AstraZeneca sat på pause 11. marts, efter at en 60-årig dansk kvinde døde af en blodprop kort tid efter at være blevet vaccineret med AstraZeneca. I weekenden kunne Region Hovedstaden så meddele, at en medarbejder var død af en hjerneblødning, ligeledes få dage efter et stik med den britiske vaccine.
Endnu har hverken de danske myndigheder eller Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) klarlagt, hvorfor et lille antal borgere er ramt af de dødelige blodpropper.
Over for B.T. uddyber Statens Serum Institut i et skriftligt svar, at retningslinjerne for vaccinationerne nu er blevet ændret, fordi 'der været rejst mistanke om, hvorvidt utilsigtet indsprøjtning af vaccinen i et blodkar kunne spille en rolle'.
'SSI har ikke kendskab til data, som understøtter denne mistanke. Indtil det er nærmere afklaret, om der er en sammenhæng mellem vaccination med covid-19-vaccine fra AstraZeneca og den nævnte alvorlige tilstand, herunder om vaccinationsteknik kan spille en rolle, anbefaler SSI dog indtil videre, ud fra et forsigtighedsprincip, at aspirere inden indgift af alle de godkendte og tilgængelige covid-19-vacciner. Anbefalingen om aspiration gælder derfor fortsat ikke for alle andre vacciner,' lyder det videre.
Professor Niels Høiby siger: »Det har kun bestyrket mig i, at det var godt at få rejst den sag.«
Det er de danske regioner, der står for den praktiske del af coronavaccinationerne, og over for B.T. slår man over en bred kam fast, at man hele tiden har fulgt Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at aspirere i forbindelse med vaccinationerne. Niels Høibys teori har dog givet anledning til genopfriskninger
'Administrationen har indskærpet over for alle vaccinationssteder, at der jævnfør Sundhedsstyrelsens retningslinje vedrørende håndtering af vaccination mod covid-19 skal foretages let aspiration på kanylen før injektion af vaccine for at sikre, at vaccinen ikke fejlagtigt gives intravenøst,' som det lyder i et skriftligt svar fra Region Midtjylland.,
Region Sjælland meddeler, at 'vores instruks til vaccinationspersonalet svarer til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Set i lyset af den seneste tids debat om blandt andet AstraZeneca har vi indskærpet, at vaccinen skal gives i muskel, og vaccinen skal gives efter aspiration.'
