En spøgelsesbilist har søndag aften været på spil på Fynske Motorvej nær Odense. 

»Vi får anmeldelsen klokken 19:43 om en spøgelsesbilist mellem afkørsel 53 og 52 sydvest for Odense,« siger Henrik Strauss, der er vagtchef ved Fyens Politi. 

Anmeldelsen får politiet til at rykke ud til strækningen, hvor spøgelsesbilisten er set. 

Og det har gjort, at der søndag aften er kommet kø på Fynske Motorvej. 

Vagtchefen kan oplyse, at der ikke er nogen meldinger om, at nogen af de andre biler på vejen er ramt af spøgelsesbilisten. Men ellers har han ikke flere kommentarer. 

»Jeg kan ikke sige mere lige nu om spøgelsesbilisten,« oplyser han.