Lørdag d. 19 november finder en spektakulær begivenhed, der tager kegler.

Nøgenbowling i Haslev Bowlingcenter.

Det er interesseorganisationen Danske Naturister, der står bag det opsigtsvækkende arrangement. Og formand Torben Larsen, fortæller til B.T., at der er stor opbakning i alle aldre til arrangementet.

Begivenheden blev oprettet fredag den 4. november og har sidenhen fået flere end 9.300 reaktioner og over 25.000 kommentarer.

»Vi har gjort det i fire år nu og antallet af deltagere er støt stigende. Det gode ved det er, at der er begyndt at komme unge mennesker med. Vi er for eksempel blevet kontaktet af gymnasieelever, som godt vil være med,« siger Torben Larsen, der fortæller, at man i hvert fald har 22 deltagende.

»Vi kan godt lide at spille bowling og vi kan godt lide at være nøgne, men i laver også mange andre forskellige ting. Vi har blandt andet besøgt et bilmuseum med stor frokost og rundvisning. Selvfølgelig uden tøj og det fik skabt noget opmærksomhed.«

Og Danske Naturister laver også mange andre ting, blandt andet i form af nøgengolf om sommeren, nøgen yoga og også nøgenbowling om vinteren, når det er for koldt at være udendørs.

»At være nøgen det er en ting og hvis man så går ud og laver ting, så er det at folk kigger skævt, men det prøver vi at lave om på,« siger Torben Larsen og fortsætter:

»Et af problemerne er fordommene. For det kan sagtens lade sig gøre at være nøgen uden at have seksuelle bagtanker eller dagsordener,« siger han.

Men som mange måske tænker, så er man ikke helt nøgen, når der skal bowles, for det kræver jo bowlingsko.

Torben Larsen har dog lavet en aftale med hallen, hvor dem der gerne vil kan bowle uden sko, men på eget ansvar.

Lige nu består Danske Naturister af cirka 1.000 medlemmer på landsplan.