Forestil dig en taburet med fire ben.

Det ene repræsenterer kost, det andet søvn, det tredje bevægelse med muskelmasse og det sidste repræsenterer 'destress'.

LÆS OGSÅ: Anne Louise Hassing: "Det var virkelig et wake-up call. Den slags skal man handle på, det ved jeg nu"

Hvis du har godt styr på alle dele, så balanceres taburetten fint, men hvis det ene ben bliver ved med at halte, så vælter den på sigt.

Det er sikkert ingen nyhed for dig, at søvn, kost og motion med fokus på muskelmasse er essentielt for din sundhed og din balance i livet.

LÆS OGSÅ: Først da hendes ben kollapsede under hende af udmattelse, forstod hun alvoren

Men måske har du ikke hørt om 'destress' før. Det skal vi blive klogere på – særligt, hvordan vi implementerer det i vores hverdag.

For Nanna Kirkebjerg, der har været speciallæge i almen medicin i 12 år, er efteruddannet i naturmedicin og har en forskeruddannelse i Health Science fra SDU, har en mission om at gøre op med sundhed som et quick fix.

Den danske befolkning er nemlig ramt af stress som aldrig før, tre ud af fire er ramt. Så vi er nødt til at forstå, hvordan vi holder taburetten i balance, for ellers brænder vi os selv ud, forklarer speciallægen.

Vi overser mange nyttige redskaber, der kan fremme behandling Helhedsorienteret. Det er nøgleordet for Nanna Kirkebjerg, når hun behandler patienter.

På mange måder er hun en såkaldt typisk almen læge, men hendes valg af efteruddannelser er knap så typisk for hendes kollegaer.

»Vi er meget få i Danmark, der har efteruddannet os i naturmedicin, som du også skal til udlandet for at få. Det, der gjorde, at jeg søgte den vej, er fordi jeg tænker helhedsorienteret, og der er så mange dimensioner af mennesket, som man ikke behandler som en almindelig almen læge.«

Patienter på herrens mark

»Jeg ved, at mange af mine kollegaer i dag tænker helhedsorienteret, men vi har ikke nogle tilbud som praktiserende andet end, at de skal gå til psykolog. Man lader patienten være på herrens mark, når man bare sygemelder og siger, at de skal gå til psykolog. Man prøver kun at symptombehandle.«

I et studie fra 2020 så man hos patienter en effekt fra musikterapi, der reducerede stress på både fysiologisk og psykologisk. Den positive effekt hos de knap 10.000 deltagere kom til udtryk via puls, blodtryk og stresshormoner.

»Jeg har haft mennesker, jeg har henvist til musikterapi, kunstterapi og meta kognitivterapi med afgørende god effekt. Det er ærgerligt, hvis vi ikke griber de muligheder, når vi ved, at det virker.«

Nanna Kirkebjerg siger, at der i dag er mange, der opsøger stresscoaches og lignende, og det er ikke en dårlig idé, men det er også vigtigt at få inddraget det lægelige.

»Jeg har modtaget patienter, der har været nede med stress i over et år, som ikke har fået taget blodprøver, hvor jeg så har opdaget, at der er noget galt med hele deres blodbillede. Eller de har et tårnhøjt blodtryk og har været i fare for at få en blodprop,« fortæller Nanna Kirkebjerg.

Derfor kan hun ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at tænke helhedsorienteret, når vi taler om vores sundhed.

Det fører os tilbage til taburetten, for der er ét ben, der for mange halter i det daglige og derfor forårsager, at de ender med stress, der øger risikoen for andre alvorlige følgesygdomme som hjertekarsygdomme og blodpropper.

Ældgammel metode

Nanna Kirkebjergs ambition er, at sundhedsvæsenet i højere grad skal være gearet til at årsagsbehandle frem for blot at symptombehandle.

Det er her, at destress (afstresse) kommer ind i billedet. For ifølge speciallægen er der en del, vi selv kan gøre i dagligdagen for at holde os i balance, såsom en lille daglig meditation.

»Vi kan belastes udefra af job, økonomi og relationer osv., og så kan det komme indefra i forhold til ens egne forestillinger om, hvad man skal klare i det her præstationssamfund. Hvis de indvendige og udvendige belastninger bliver større end dine egne ressourcer kan håndtere, så får man stress.«

Men hvordan destresser vi så?

»Den mest effektive måde at stimulere det parasympatiske nervesystem, som sænker hjerneaktivitet, puls, nedsætter stresshormoner, og blodtryk er gennem åndedræt, meditation, søvn og natur.«

»Det grundlæggende er at forstå, at vi arbejder med det parasympatiske og sympatiske nervesystem, og ved destress stimulerer vi det parasympatiske nervesystem. Det skal ske flere gange i løbet af en dag.«

Nu nævner du meditation, men det kan for mange være svært. Kan det så ikke stresse, hvis man ikke lykkedes med det?

»Meditation er jo så mange ting. Det kan være at observere et træ eller eller gå i naturen uden lyd i ørene. Men det kan også være at løbe en tur, gå til yoga, få massage, lytte til afslappende musik eller ligge derhjemme og lade dig guide gennem en stemme fra en meditationsapp.«

Nanna Kirkebjerg peger på, at vi flere gange i løbet af en dag skal minde os selv om de dybe vejrtrækninger og implementere nogle af ovenstående eksempler.

»Men det er vigtigt, at man finder sin egen metode, for ellers virker det ikke i det lange løb.«

Hvad kan det give os at gøre det hver dag?

»Jeg vil kalde det for en livsnødvendighed. Hvis du ikke gør det, er du hele tiden på overarbejde.«

Det er vigtigt at passe på de fire ben, for de kan påvirke hinanden, og så bliver det en ond spiral. Hvis du ikke destresser, påvirker det på sigt din søvn, og hvis din søvn er dårlig, vil du være mere tilbøjelig til at spise dårligere. Hvis du er træt og spiser dårligere, har du mindre overskud til træning.

Og sådan går det i ring.

De andre ben på taburetten er altså lige så vigtige som 'destress', men det er nok det ben, vi halter mest på.

Og det er på tide, at vi aktivt tager et valg om at forbedre den balance, som vi har brug for.