Spændingen stiger: På tirsdag kan vi blive 6 millioner indbyggere i Danmark


Vores gamle fædreland runder snart et skarpt hjørne.
Seks millioner indbyggere.
I december 2024 var der ifølge Danmarks Statistik 5.995.628 indbyggere i landet - vi manglede altså 4.372 individer.
Og nu på tirsdag bliver den seneste folkeoptælling offentliggjort.
Her kan det vise sig, om landets statsministers opfordring til at øge befolkningen har affødt et befolkningstal på seks millioner mennesker i Danmark.
Og indbyggerne er kommet hurtigere end først antaget.
Det er ikke længe siden, tilbage i sommeren sidste år, at Danmarks Statistik forudså, at landet først vil ramme seks millioner i år 2028.
I 1944 var der fire millioner indbyggere i Danmark. I 1972 rundede vi fem millioner danskere.