Thomas Kjems var i færd med at barbere sig, da seks-syv iranske agenter dukkede op på hans hostel i Teheran.
»Jeg får at vide, at de er fra intelligence service, og at jeg skal følge med dem nu,« fortæller den 28-årige danske youtuber om episoden, der blev begyndelsen på syv frygtelige måneder i et berygtet iransk fængsel.
Lørdag landede han i Københavns Lufthavn med fuldskæg og langt hår – klar til at fortælle om mere end et halvt år i det islamiske præstestyres varetægt.
»Da jeg lige var ankommet til Evin 209, var min hvilepuls på 80,« fortæller Thomas de fremmødte journalister. Han sidder omgivet af sin mor, far og advokat og er tydelig berørt.
Evin 209 er i 2021 et berygtet fængsel i Teheran. Thomas havnede der, fordi regeringen mente, at han havde deltaget i en demonstration for kvinderettigheder. Noget, han fortsat afviser.
Derudover fortæller han, at han havde optaget videoer i Iran, der blandt andet skulle dokumentere iranernes gæstfrihed – men også at »iranerne og regeringen ikke er de samme«. Altså optagelser, der tilsyneladende skulle sætte fokus på landets styre, som han selv kalder »et diktatur«.
»Den lille del med regeringen var de meget obs på.«
Mens Thomas sad indespærret i en celle på 16 kvadratmeter med flere andre indsatte, arbejdede de iranske myndigheder på at finde ud af, om han var spion. Han blev udspurgt ihærdigt.
»De sagde bare, at jeg løj. Jeg blev afhørt i to uger hver dag stort set.«
Afhøringerne begyndte ofte med, at han blev råbt ind i hovedet.
Forholdene i cellen var primitive: Han sov på et tæppe på gulvet og spiste på jorden. Tre måltider om dagen, der ikke var særlig næringsrige.
Men det vænnede han sig til, siger han. Forholdene var ikke det værste – tværtimod blev han behandlet bedre end mange andre i iranske fængsler.
Det værste var, at han ikke vidste, hvornår der ville ske noget, lyder refleksionen fra den nu hjemvendte dansker.
Efter et diplomatisk arbejde kordineret på tværs af flere lande gik iranske myndigheder dog endelig med til at udlevere Thomas og tre andre europæere til deres hjemlande.
En af betingelserne var, at Iran til gengæld fik udleveret terroristen Asadollah Assadi, der ellers var idømt 20 års fængsel ved en belgisk domstol for planer om et terrorangreb.
Som B.T. kunne berette tidligere lørdag, var det ikke en udveksling, Thomas selv var bekendt med, da han landede.
»Det var jeg slet ikke klar over,« svarede han tydeligt paf, da en journalist bemærkede, at han er hjemme på bekostning af, at en dømt terrorist nu er på fri fod.
Thomas rejste ind i Iran på et tidspunkt, hvor Udenrigsministeriet frarådede det. Han søgte om visum, mens landet var markeret orange i ministeriets rejsevejledning.
Han havde gjort sig overvejelser om risikoen, men vurderede alligevel, at det ikke var noget problem.
»Havde jeg vidst det, som jeg ved i dag, så var jeg på ingen måde rejst ind i Iran.«
