Det var tidligt om morgenen, da Sonny Hinrichsen fra Lunderskov kunne høre noget pusle inde hos naboen. Han var overbevist om, det var den samme tyv, der to gange havde brudt ind hos ham selv, så Sonny Hinrichsen listede sig tæt på ham i mørket.
»Da jeg var fem-otte meter fra ham, råbte jeg ham an og spurgte, hvad fanden han lavede derovre. Der var stille et øjeblik, hvor vi stod og kiggede lidt på hinanden, og så løb han, og jeg løb efter,« fortæller Sonny Hinrichsen.
Han foretog sidste år en civil anholdelse af en indbrudstyv, der viste sig at stå bag 10-12 indbrud i området. Han ville gøre det samme i dag, fortæller han. En ny undersøgelse viser, at Sonny Hinrichsen langtfra er den eneste dansker, som ville tilbageholde en indbrudstyv.
Undersøgelsen, der er lavet af Norstat for alarmselskabet Verisure, viser, at danskerne er klar til at gribe til handling, hvis de står ansigt til ansigt med indbrudstyven.
56 procent af danskerne er enige eller meget enige i, at det er i orden at udøve selvtægt, hvis man oplever indbrud i sit hjem. Samtidig svarer 43 procent, at de sandsynligvis ville gøre det.
Men det er vigtigt at skelne mellem selvtægt og lovlig nødværge, fortæller Birgitte Arent Eiriksson, der er vicedirektør og advokat i tænketanken Justitia. Selvtægt er ulovligt, og det er der en god grund til.
»Politiet er bemyndiget til at udøve magt. De er særligt trænede til det, de ved, hvordan man gør, hvordan man undgår at gå for langt, og hvordan man beskytter offeret. Det har vi andre ikke kompetencerne til. Derudover er vi som privatpersoner ikke fuldt ud i stand til at se en sag, som den foreligger. En sag skal opklares, og selv om noget kan virke fuldstændig åbenlyst for os, kan vi tage fuldstændig fejl, og det kan ende meget alvorligt. Derfor er det også uafhængige dommere, der tager stilling til sagerne,« siger Birgitte Arent Eiriksson.
Nødværge handler om at afværge et pågående eller igangværende angreb. Det er straffrit, men flere sager har vist, at det kan være svært at holde sig inden for de rammer, der er omkring nødværge i straffeloven, fortæller Birgitte Arent Eiriksson.
»Noget af det, der tit er problemet, når folk gerne vil udøve nødværge er, at de er lidt for meget på forkant med situationen, og at de kommer til at reagere uproportionalt,« siger hun og fortæller, at det for eksempel kan være uproportionalt, hvis en guldsmed eller en privatperson anvender et baseballbat eller skydevåben mod en indbrudstyv, der ikke selv går til angreb.
Sonny Hinrichsen arbejder som vagt og har stået i mange ophidsede situationer. Han havde derfor gjort op med sig selv, hvor langt han ville gå den morgen, han eftersatte en indbrudstyv.
»Jeg har ikke noget problem med at lave en fastholdelse, men jeg ville aldrig anvende vold eller våben,« siger han.
Sonny Hinrichsen ringede til politiet begge gange, hvor han opdagede indbrud i sit hjem, men da han tidligt om morgenen kunne høre, at tyven var på færde igen inde hos naboen, nåede han slet ikke at overveje at tilkalde ordensmagten.
»Jeg var blevet så gal på ham der. Han havde været inde i mit hus to gange, og anden gang havde han endevendt det hele. Det tog et helt døgn at rydde op, og jeg vidste, han havde været inde hos min nabo også.«
Derfor satte Sonny Hinrichsen også efter tyven uden at tøve, da han så, han stak af.
Han jagtede ham hen over gårdspladsen, hvor indbrudstyven tabte et halvt skridt, og det var nok til, at Sonny Hinrichsen kunne overmande ham og få ham ned og ligge.
»Jeg sagde noget i retning af: 'nu slapper du fandme af', og så tog jeg fat i skuldrene og nakken på ham. Da jeg først havde fat i ham, tog han det roligt.«
Sonny Hinrichsens nabo kom ud, og de ringede sammen til politiet, mens indbrudstyven sad og surmulede.
Et par af de andre naboer kom også forbi, mens de ventede på, at politiet skulle komme og overtage.
»Min fornemmelse var, at politiet var glade nok for, vi havde tilbageholdt ham. De var flinke, og jeg fik senere at vide, at ham, der begik indbruddene, er flyttet fra byen.«
Der har ikke været nogen indbrud siden, og Sonny Hinrichsen er ikke i tvivl om, at han ville gøre det samme i dag, hvis han igen greb en indbrudstyv på fersk gerning.
