Henrik Schnack er død. Han blev 80 år.
Det skriver Se og Hør, der refererer til en dødsannonce indrykket af familien, ligesom hans søn Martin Norrbom Sams har bekræftet nyheden over for mediet.
Han gik bort natten til mandag 30. marts efter kort tids kræftsygdom, oplyser sønnen.
»Det er selvfølgelig trist. Virkelig, virkelig trist. Han har betydet rigtig meget for rigtig mange mennesker heroppe,« siger Martin Norrbom Sams til Se og Hør.
Henrik Schnack spillede en stor rolle i forbindelse med opbygningen af den nordjyske forlystelsespark Fårup Sommerland, hvor han var med på sidelinjen siden 1975.
Det var Henrik Schnacks mor, Kamma Schnack, der stiftede forlystelsesparken sammen med Anders Kragelund.
Del:

