Hvis der står spidskommen på menuen i dag, skal du først hjem i skabet og undersøge, om det er dette produkt, som maden skal krydres med.
Helstøbt spidskommenfrø fra mærket Buhara bliver nu tilbagekaldt i hele landet af TEK Food ApS.
Det skriver Fødevarestyrelsen.
Der er nemlig blevet fundet et for højt indhold af pesticider i produktet, derfor går det ikke, at krydderiet ender i maden eller i maven.
Produktet er blevet solgt i specielvarebutikker, men indeholder altså et for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos.
Fødevarestyrelsen råder derfor forbrugere til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
Fødevarestyrelsen skriver, at det drejer sig om produktet:
- Buhara
- Hel spidskommen
- Lot nr. 231121
- Bedst før-dato: 23.11.2023
- EAN kode: 8692888628005
