Sofie Carsten Nielsen lander topjob
Den tidligere Radikale Venstre-formand forlod dansk politik i 2023.

Den tidligere Radikale Venstre-formand forlod dansk politik i 2023.

Dansk Industri (DI) har underskrevet kontrakt med tidligere Radikale Venstre-formand Sofie Carsten Nielsen.
Hun er ansat som ny international direktør fra 1. maj.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra DI.
Sofie Carsten Nielsen trak sig fra formandsposten i november 2022 efter et markant valgnederlag ved folketingsvalget, hvor partiet gik tilbage fra 16 til syv mandater.
Hendes personlige stemmetal dykkede desuden markant, og der var længe tvivl om, hvorvidt den radikale leder overhovedet blev valgt ind.
I 2023 landende hun et job i Dansk Industri som EU Bio Project Director, hvor hun siden har kæmpet for EU-regulering, der fremmer EUs konkurrenceevne i Bruxelles.
»Stor usikkerhed og geopolitiske uroligheder er blevet et vilkår. Dem, der navigerer bedst i det, klarer sig bedst,« siger Carsten Nielsen i forbindelse med sit nye titel.
Som international direktør bliver Sofie Carsten Nielsen medlem af DI’s direktion og får ansvar for områderne Europapolitik, Global Handel og Investeringer, Global Udvikling og Bæredygtighed samt Global Markedsudvikling.