»Jeg er sindssygt glad. Det er så overvældende og rørende, det hele, at jeg har grædt de sidste to dage,« lyder det fra Søren Kristensen Juliussen.

Da B.T. fanger ham over telefonen søndag, har han lige været en tur i vandet ved Roskilde Fjord. Det lovede han nemlig sine følgere at gøre, hvis hans borgerforslag nåede 50.000 underskrifter inden mandag.

Et forslag, han stillede fredag om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier. I dag kan forældreskab nemlig kun deles mellem en mand og en kvinde eller mellem to kvinder. Det kan ikke deles mellem to mænd, hvilket betyder, at den ene mand står uden juridiske rettigheder som forælder.

Og der er især én grund til, at forslaget betyder ekstremt meget for Søren Kristensen Juliussen, fortæller han.

Sammen med sin mand fik han nemlig sidste år en lille datter, hvor de var nødt til at vælge, hvem af dem der skulle være far på papiret.

»Det er min mand, der er biologisk far, ægget er fra en spansk kvinde, og så har min søster båret barnet. Vi valgte, at min mand skulle stå som juridisk far,« siger Søren Kristensen Juliussen og fortæller, at søsteren har afskrevet sig alle juridiske rettigheder.

Søren Kristensen Juliussen har altid syntes, det var underligt, at han og andre fædre i samme situation ingen rettigheder har i mødet med sundhedsvæsenet, dagtilbud og ved sygdom og død.

Men da han for nylig begyndte at mærke en forargelse over det fra folk omkring ham, følte han sig klar til at stille et forslag.

»Den reaktion, jeg har fået allermest fra folk, er, at de er overraskede over, at det forholder sig sådan. Mange er slet ikke klar over, at der i dag stadig er forskelle mellem mænd og kvinder. Det er jo både et ligestillingsspørgsmål og et minoritetsspørgsmål,« siger Søren Kristensen Juliussen.

Søren Kristensen Juliussen sammen med sin datter, Charlie.

Nu skal hans borgerforslag tages op af landets partier i Folketinget. Og det er Søren Kristensen Juliussen spændt på.

»Jeg har ikke nået at tænke tanken til ende, i forhold til hvor de forskellige partier vil stille sig, og hvad indvendingerne kunne være,« siger han og fortsætter:

»Jeg er forberedt på, at der kommer argumenter for og imod. Men jeg er også sikker på, at politikerne ikke kan sidde det her overhørig, når det har fået en så stor folkelig opbakning på så kort tid.«

Og det er netop den folkelige opbakning, der har fået tårerne frem de sidste dage, siger han:

»Én ting er, hvad politikerne mener – men noget andet er mine medborgere, der danner det fællesskab, jeg bor i. At mærke deres opbakning har været fantastisk.«