»Suzanne var et sprudlende menneske, der spredte liv og lys omkring sig,« sådan lyder det fra filminstruktøren Søren Fauli, når han mindes Suzanne Bjerrehuus.

Det siger han lørdag aften til B.T.

Suzanne Bjerrehuus døde 15. januar 2026 efter længere tids kræftforløb.

Det bekræfter ægtemanden Asger Aamund over for Berlingske

Søren Fauli, der gennem årerne utallige gange sad side om side med Suzanne Bjerrehuus i Monopolet, husker hende for noget helt særligt:

»Hendes livsglæde var smittende, og hun var altid engageret i verden omkring sig. Og hun kæmpede for det, hun troede på, hvad enten det var med vrede og indignation eller med begejstring og opbakning.«

Og så var Suzanne Bjerrehuus loyal og kærlig, når man spørger filminstruktøren.

»Hun delte generøst ud af sig selv, både i nære og brede relationer,« siger Søren Fauli og tilføjer:

»Sådan vil jeg i hvert fald huske hende.«

Suzanne Bjerrehuus blev 77 år.