Søndag morgen vil mange danskere få nuppet en time af deres skønhedssøvn.
Samtidig kan de solglade glæde sig over, at solen går ned en time senere, end den har gjort i løbet af det seneste halve år.
Det er nemlig natten til søndag, at Danmark skifter fra vinter- til sommertid.
Herhjemme har vi siden 1980 stillet urene en time frem den sidste søndag i marts. Omkring 70 andre lande har også indført sommer- og vintertid.
Det blev vedtaget med argumentet om at få mest ud af dagslyset og dermed spare på strømmen til lys.
Og søndag er altså dagen, hvor der skal skrues på viserne.
Helt konkret skal uret stilles frem fra klokken 02 til 03 om natten.
Men det er ikke alle, der er vilde med den idé.
I flere år har det nemlig været et fast stridspunkt, om sommer- og vintertid er passé.
Blandt andre har formanden for Landsforeningen mod sommertid, Jørgen Friis Bak, blandet sig i diskussionen.
Et af argumenterne mod sommertid er ifølge ham det bøvl, det skaber, at landene ikke skifter til sommertid på samme tidspunkt.
For når vi natten til søndag overgår til sommertid i Danmark, sker det to uger efter, at amerikanerne og canadierne måtte stille på deres ure.
- Det er noget bøvl, at man ikke bare kan bruge en standardtabel, der viser, hvornår tiden skal skifte i alle lande, siger han.
Og det med at blive enige om et tidspunkt for skiftet til sommertid kan faktisk være udfordrende selv inden for landegrænser.
I staterne Arizona og Hawaii skifter man ikke til sommertid, så i et halvt år er de konsekvent en time bagud i forhold til resten af USA.
Hvis det står til Jørgen Friis Bak, er der for mange negative konsekvenser ved skiftet.
At ændre på klokken to gange årligt understreger, hvor meget indflydelse tiden har på mennesker, og det dikterer os langt mere, end det gavner, mener han.
- Ved at have alle de krumspring med sommertiden giver man uret en direkte rolle i stedet for en hjælpende rolle, siger han.
/ritzau/