Hierarki. Regelsæt. Kontrol.

Mange arbejdspladser i dag er styret af netop ovenstående. Men de nye generationer på arbejdsmarkedet er ikke sådan bare lige at tilpasse eksisterende normer.

»De har en ny tilgang til, hvad og hvornår et arbejde er, og ikke mindst hvad de vil med det. De er drevet af mening, formål, frihed, fællesskaber og nære relationer,« siger sociolog Emilia Van Hauen, der i denne uge var en af foredragsholderne ved en konference om fremtidens arbejdsliv i København.

Konferencen, der afvikles af Tænketanken Fremtidens Arbejdsliv, er lige nu aktuel, fordi mangel på arbejdskraft har gjort det til et stort problem for mange organisationer at tiltrække og fastholde sine medarbejdere.

Emilia Van Hauen.
Emilia Van Hauen. Foto: Emilia van Hauen
Vis mere

Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at arbejdsgivere ved, hvordan de appellerer til unge født efter 1995.

»Det vigtigste at forstå om de unge er, at de er opdraget af forældre, der har lært dem, at de er ligeværdige. De er trænet i at have deres hjerte forrest i alt, hvad de gør. De forventer derfor også et ligeværdigt og nært forhold til deres ledere og vil gerne konstant udvikle sig gennem spændende opgaver. Ellers siger de op,« siger Emilia Van Hauen.

Hun opfordrer derfor medarbejdere og ledere til at lade være med at lade sig provokere eller 'flage deres uforståenhed', når et ungt menneske ikke accepterer eksisterende hierarkier på arbejdspladsen.

På den måde kan man nemlig skabe sunde arbejdsfællesskaber, som de unge har lyst til at bidrage til.

»I stedet for at indgå i bundne arbejdsfællesskaber, der er bundet op på KPIer, går de unge op i fællesskaber, baseret på åbenhed, tillid og individet,« siger Emilia Van Hauen.

Derfor skal man altså heller ikke længere forvente, at de unge i dag nødvendigvis starter nederst i hierarkiet til en dårlig løn.

»De er trænet til at bidrage med deres eget,« siger hun og tilføjer:

»Så selvom man måske synes, de unge er irriterende, så skal man huske på, hvem der har opdraget dem, og hvem der har skabt de vilkår, de er født ind i,« siger sociologen.

Ulempen ved at have opdraget de unge til at mærke efter og leve mere lystbetonet er dog ifølge Emilia van Hauen også, at de i højere grad lider af stress end tidligere generationer.

For eksempel viser den Nationale Sundhedsprofil fra 2021, at 52,3 procent af de unge kvinder mellem 16 og 24 år og 31,2 procent af de unge mænd i samme aldersgruppe lider af høj stress.

Det stiller derfor høje krav til fremtidige ledere, der bør bidrage til tryghed på arbejdspladsen, hvor det er o.k. at tale om for eksempel fejl, tvivl og uenigheder.

Det skaber både arbejdsglæde og størst mulig produktivitet.