En ny undersøgelse fra Rockwoolfonden viser, at en stor gruppe danskere arbejder sort, og derved ikke bidrager til statskassen.

Tømrere og frisørerne topper listen over de erhverv, hvor der laves mest sort arbejde.

Det skriver Avisen Danmark.

Undersøgelsen viser også, at de, der arbejder sort, er langt mere tilbøjeligt til at tro, at alle andre også gør det.

Faktum er nemlig, at cirka hver femte dansker arbejder sort på et tidspunkt i løbet af et år.

Men danskerne tror, at det er knap hver tredje dansker, der arbejder sort.

De grupper i undersøgelsen, der arbejder mest sort, er frisørerne og tømrere.

Her arbejder 33,2 procent af frisørerne i undersøgelsen sort, mens hele 39,8 procent af tømrerne arbejder sort.

»Hvis vi kigger på udviklingen siden 2008, så har der gennem årerne været en mindre nedgang i mængden af sort arbejde, men vi ligger over de seneste år ret stabilt omkring de 20 procent,« fortæller Peer Skov, der er seniorforsker hos Rockwoolfondens forskningsenhed.

Dansk Byggeri vurderer, at det samlede skattetab ligger omkring 20 milliarder kroner.