Tre år – og vupti, så er din gæld på op til flere hundrede tusinde kroner væk.

Sådan er virkeligheden – på grund af et hul i loven – for en gruppe indvandrere, som ellers skylder det danske samfund mange penge. Der er tale om dem, som først fik en pose penge for at rejse ud af Danmark og flytte tilbage til deres eget hjemland, men så fortrød og kom tilbage til Danmark.

Kender du nogen, som er vendt tilbage til Danmark, eller har du selv forsøgt at bosætte dig i dit tidligere hjemland? Hvis ja, så skriv meget gerne til journalist Peter Astrup på past@bt.dk

Normalt skal beløbet, der som regel ligger mellem 100.000 og 225.000 kroner, betales tilbage. Der er bare et hul i loven, der betyder, at personerne helt slipper for at betale skattekronerne tilbage, hvis de i en periode på tre år ikke har nogen betalingsevne.

Integrationsminister Mattias Tesfaye(S) vil nu sætte en stopper for et hul i loven, der betyder, at Danmark snydes for penge. Der sker det, at nogle indvandrere får udbetalt flere hundrede tusinde kroner i såkaldt repatrieringsstøtte, så de kan bosætte sig i deres tidligere hjemland. Nogle af dem fortryder dog og vender tilbage til Danmark. Sker det, skal de betale pengene tilbage. Men det sker sjældent. Og kravet forældes efter tre år, hvis personerne ikke har betalingsevne. 
Integrationsminister Mattias Tesfaye(S) vil nu sætte en stopper for et hul i loven, der betyder, at Danmark snydes for penge. Der sker det, at nogle indvandrere får udbetalt flere hundrede tusinde kroner i såkaldt repatrieringsstøtte, så de kan bosætte sig i deres tidligere hjemland. Nogle af dem fortryder dog og vender tilbage til Danmark. Sker det, skal de betale pengene tilbage. Men det sker sjældent. Og kravet forældes efter tre år, hvis personerne ikke har betalingsevne.  Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Det er der mange af de tilbagevendte, som ikke har. Og så bortfalder betalingskravet i henhold til den såkaldte §9 i bekendtgørelse om kommunernes tilbagebetaling.

Den regel med det ellers så kedeliggrå navn havde man ikke taget højde for, da man i 2017 sidst ændrede den danske lovgivning på området. Og den nuværende integrationsminister Mattias Tesfaye havde heller ikke hørt om det før for nylig.

»Jeg blev selv gjort opmærksom på, at kravet kunne eftergives efter tre år, hvis den konkrete person ikke har betalingsevne,« siger ministeren og fortsætter:

»Det er helt uholdbart. Man skal ikke bare kunne sidde og vente i tre år og så være gældfri,« siger integrationsministeren.

Han skal nu sammen med resten af Folketinget igen ændre loven, så der ikke er 'så mange huller', som han siger.

B.T. har tidligere beskrevet, at næsten ingen af de tilbagevendte indvandrere rent faktisk betaler de penge tilbage, som de fik af de danske myndigheder for at rejse hjem. Det har ellers været et lovkrav siden 2017.

Kun én ud af cirka 140 tilbagevendte personer har betalt det fulde beløb. Mange har fået henstand, har misligholdt betaling eller måske betalt dele af beløbet.

»De penge skal betales tilbage. Alt andet er at snyde Danmark. Man skal ikke slippe, bare fordi man venter i tre år,« siger Mattias Tesfaye.

Også hos Radikale Venstre er der forargelse, selv om partiet er kendt for en mere blød linje over for herboende flygtninge og indvandrere.

Andreas Steenberg, der er udlændingeordfører, kan ikke forstå, hvorfor man eftergiver kravet til de tilbagevendte indvandrere efter tre år. Han mener, at kravet skal fastholdes.
Andreas Steenberg, der er udlændingeordfører, kan ikke forstå, hvorfor man eftergiver kravet til de tilbagevendte indvandrere efter tre år. Han mener, at kravet skal fastholdes. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Vi skal have de penge tilbage, ellers har ordningen jo ikke den rette effekt. Hvis personerne ikke har betalingsevne, så må man trække i de offentlige ydelser. Det gør man også med fartbøder og den slags,« siger udlændingeordfører Andreas Steenberg.

Selve reglen om, at man kan få eftergivet sin gæld til kommunen efter tre år, vil han ikke fjerne.

»Det er en regel, der virker godt på andre områder. Den kan ofte hjælpe hjemløse, tidligere misbrugere eller psykisk syge videre i tilværelsen. Man kunne måske i stedet udbetale størstedelen af repatrieringsstøtten, efter fortrydelsesretten på et år er udløbet,« siger han.

Dansk Folkeparti er også ude med riven.

»Det er klart, at der skal rettes op på det. Den danske stat skal have de penge igen. Aftalen er jo misligholdt, så man skal ikke bare slippe, fordi der er gået tre år,« siger Pia Kjærsgaard, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti.

Den danske repatrieringslov bliver taget op til revision igen i Folketinget efter sommerferien. Ikke mindst på grund af den tragiske Huda-sag, hvor en syrisk mand stenede sin kone og lille søn ihjel i Syrien.

Manden Hussein Abbas havde allerede modtaget cirka 100.000 kroner i repatrieringsstøtte fra Danmark, men står til at modtage cirka 125.000 kroner mere til februar, som loven ser ud nu.

Den juridiske knibe vil Folketinget forsøge at rette op på snarest efter sommerferien.