Vaccineudrulningen er i fuld gang, og om kort tid er mundbind så godt som udfaset.

Men smitten mod coronavirus har de seneste uger været stigende i Danmark og mange andre steder rundt om i Europa.

Det er især den smitsomme deltavariant, som truer udviklingen efter ellers flere måneder med nedadgående smittekurver.

I Danmark er smitten fx steget fra 149 tilfælde den 21. juni til 820 den 20. juli - en stigning på 450 %.

Samtidig har mange lande, inklusive Danmark, ophævet eller begyndt at lempe deres coronarestriktioner.

Men bør vi bekymre os over, at tallene stiger? B.T. har indhentet svar hos tre eksperter.

Christian Kanstrup Holm, forsker i virologi og immunologi på Aarhus Universitet:

»Det er overhovedet ikke farlige og bekymrende tal, vi ser. Der er ingen risiko for, at sundhedsvæsenet er i fare, og det er, som om vi lidt har glemt, hvorfor vi overhovedet indførte restriktionerne,« fortæller han og forklarer videre:

»Målet var at undgå, at sundhedssystemet brød sammen. Og det er der nul risiko for sker, så hvorfor holder vi fast i dem? Det er for mig meget svært at forstå,« siger han.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet:

»Tallene er jo ikke som sådan farlige eller en trussel mod sundhedsvæsenet, men det er jo altid et forstyrrende element, hvis du skal håndtere en række coronasmittede i et sundhedsvæsen. Fordi det har konsekvenser i forhold til spredning til andre patienter,« siger han og understreger:

»Men jeg bekymrer mig over et smittetal, der stiger, på trods af at flere og flere bliver vaccineret. Og det skal man tage forbehold for.«

Han henviser til de stigende smittetal, der har ført til, at nogle dele af landet har været tæt på en nedlukningsgrænse.

»Det at hæve grænsen for, hvornår man lukker ned, det er jo ikke en nedkæmpelse, det er jo simpelthen at lukke øjnene. Det er altså ikke vejen frem, og det er et skråplan at bevæge sig ud på,« siger han.

I stedet ser han god grund til at se nærmere på, hvad der er betingelserne for smitten, og hvad et bestemt smitteudbrud i et lokalområde er betinget af.

Henrik Nielsen, klinisk professor ved Aalborg Universitetshospital:

»Tallene er ikke farlige, men forventelige i takt med de lempede restriktioner, der er sket i løbet af det sidste stykke tid,« forklarer han og uddyber:

»Men det understøtter og tydeliggør, at vi stadig har en opgave med at få de sidste voksne vaccineret, fordi det er dem, der bliver smittet nu. Jo flere smittetilfælde der er, jo større bliver risikoen også for, at der kommer en mutant og en ny variant,« slår han fast.

Senfølger og nye varianter truer

Selvom faren for sygehusvæsenets nedbrud ikke længere er en faktor, er de senfølger, som er forbundet med covid-19, det derimod.

I hvert fald hvis man spørger Hans Jørn Kolmos, der advarer om, at man siger, at børn og unge får et mildt forløb, hvis de bliver smittet med covid-19.

»Det er overhovedet ikke noget, man skal negligere. Det kan give nogle generende senfølger, som man kommer til at døje med. Derfor skal man stadig forsøge at stoppe smitten så meget som muligt,« siger han og fortsætter:

»Det er min hovedbekymring parret med, at der helst ikke skal cirkulere for meget virus i en periode, hvor vi også vaccinerer. Fordi det er opskriften på at lave mere modstandsdygtig og mere smittefarlig virus.«