Antallet af coronasmittede stiger og stiger, og hovedstadsområdet er ingen undtagelse. Særligt én bydel er hårdt ramt. Nemlig Nørrebro. Her ligger incidenstallet på 1092.
Det betyder altså, at 1092 ud af 100.000 beboere har været testet positive indenfor de seneste syv dage. Det viser tal fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
Det er et ekstremt højt tal, for regeringen gjorde det for længst klart, at et incidenstal på 20 eller derover er bekymrende. Alligevel er Nils Christian Strandberg Pedersen, læge og tidligere direktør for Statens Serum Institut, ikke overrasket.
»Det er forventeligt. Beboersammensætningen på Nørrebro er mange unge mennesker og anden- og tredjegenerationsindvandrer, og det er dem, der har været meget udsatte,« siger Nils Christian Strandberg Pedersen.
Det overrasker dog Nils Christian Strandberg Pedersen, at tallet også er så højt i Frederiksberg Kommune. Her ligger incidenstallet ikke langt fra Nørrebro – nemlig på 835 pr. 100.000 indbygger.
»Sammenlignet med Nørrebro har Frederiksberg en helt anden befolkningssammensætning.«
Faktisk har ingen af Københavns bydele og Frederiksberg under 800 smittede pr. 100.000. Det, mener Nils Christian Strandberg Pedersen, skyldes, at det er en del af en storby.
»Vi er i en storby, hvor vi går tæt op af hinanden. Da man stadig måtte det, mødtes mange på cafeer og restauranter, hvor mange blev smittet. Det samme gælder uddannelsesinstitutionerne.«
Derfor regner Nils Christian Strandberg Pedersen også med, at vi inden for den næste uges tid vil se smittetallene falde.
De høje tal vi ser nu, er nemlig et resultat af tiden før de seneste restriktioner. Der går nemlig lidt tid, før en virkning af coronatiltag viser sig på smittetallet.
»Vi kan håbe på, at de nye restriktioner vil gøre, at smittetallene falder i løbet af den næste uges tid. Det forventer jeg, at de gør.«
Men det betyder selvfølgelig, at beboerne landet over – men særligt i København og Frederiksberg, hvor smitten lige nu er meget høj – retter ind og lader sig føre af de anbefalinger og restriktioner, som regeringen udsteder.
»Det stiller store krav til de mennesker, der lever steder med højt smittetryk. De skal virkelig overveje, hvad der er klogt, så de ikke bringer smitten med sig hjem til jul.«
Og det er nu, vi skal tage os sammen, hvis det ikke skal ske.
»Ikke noget med julefrokoster med vennerne for eksempel. Selv hvis man bare mødes ti, så er der stor risiko for at være smittet, når trykket er så højt, som det er.«
For ifølge Nils Christian Strandberg Pedersen er der lys for enden af tunnelen, hvis vi lige strammer os an over julen.
Så kan vi nemlig komme ind i januar, uden det hele er løbet løbsk, og få vaccineret de, som er allermest sårbare.
»Hvis vi får vaccineret de mest sårbare i løbet af januar, ser det lysere ud i februar. Så kan vi andre begynde at blive vaccineret, og så får vi sænket smittetrykket og kan få åbnet landet op igen,« siger Nils Christian Strandberg Pedersen og fortsætter:
»Det lyder banalt, men corona kender ikke julen. Den ved bare, at smitten spredes, når vi mødes.«
