Med sin mobiltelefon kunne man scanne klistermærkerne og komme i kontakt med pusherne.
Er du stødt på små, gule klistermærker med sorte prikker, billeder af et spøgelse eller en person og et lille, rødt marihuanablad?
Så har du måske kigget lige ind i en hashbutik.
Pushere i Svendborg har taget nye midler i brug og brugt klistermærker med snapchat QR-koder til at markedsføre deres produkter. I sommer blev de fundet rundt omkring i byen. Med sin mobiltelefon kunne man scanne billedet og komme i kontakt med pusherne.
Fyns Politi efterforsker lige nu én sag om salg af stoffer via snapchatklistermærker, mens en anden sag venter på at komme for retten.
- Konkret var det mærkater sat op forskellige steder i byen, hvor brugerne via mærkaterne kunne komme i kontakt med sælgerne af hash, siger vicepolitiinspektør i Fyns Politi Richardt Jakobsen til Public Service på P1.
Hos Fyns Politi mærker de, at bagmændene følger med tiden, fortæller vicepolitiinspektør Richardt Jakobsen.
- Den her form gør det alt andet lige lettere for dem, der bruger stofferne, at komme i kontakt med sælgerne. Vi følger selvfølgelig også med tiden og får nogle værktøjer, som vi kan bruge i sager som disse, siger han.
Kilder fortæller til DR Fyn, at klistermærkerne var sat op forskellige steder i byen. På lygtepæle, basketkurve, en togstation - og skoler.
Et af de steder, hvor man har fundet et klistermærke, er på Byhaveskolen i Svendborg.
Byhaveskolen er en skole for elever med indlæringsvanskeligheder og har elever fra det meste af Fyn.
I starten af juni blev klistermærket fundet af nogle medarbejdere på en væg i indskolingsafdelingen.
- De scannede det lige med deres telefon, fordi de undrede sig over, hvad det nu var for noget. De fandt ud af, at man kom ind på noget, hvor det så ud som om, at man ønskede at formidle noget, som ikke er tilladt. I dette tilfælde var det hash, siger skoleleder Lars Kolmos og fortsætter:
- Jeg tænkte: 'Åh gud. Foregår der salg, som om det var en e-shop, og er skolen her så stedet, man afhenter det?'.
Skolen pillede klistermærket ned og skrev til Svendborg Kommunes SSP.
Herefter blev der sendt en mail ud til alle kommunens skoler, hvor man gjorde opmærksom på problemet.
Efter episoden satte Byhaveskolen mere videoovervågning op. Ifølge Lars Kolmos har det virket. Der er ikke fundet flere klistermærker på skolen og en gruppe unge mennesker, der plejede at komme på skolen efter åbningstid, er nu holdt op med det.
Reklamerne var synlige i gadebilledet. Det bekræfter flere kilder, som DR Fyn har været i kontakt med.
- Jeg har set dem i knæhøjde på en lygtepæl på Svendborg Vest Station. Det er sådan nogle klistermærker, man bare kan printe. Jeg har ikke selv scannet dem, men jeg ved, at hvis man gør, så kan man skrive til dem om at købe hash på snapchat, fortæller 19-årige Martyna Madejska, der går på gymnasiet i Svendborg.
Ifølge de unge er det overraskende nemt at få fat i stoffer via snapchat.
Når man først er blevet venner med pusheren på det sociale medie, så er praksis, at de igennem de såkaldte stories, der er billeder, der kun kan ses i 24 timer, får forskellige tilbud. Hvis man så gerne vil benytte sig af tilbuddet, kan man besvare denne story, og på den måde er handlen startet.
- Det er som en reklame, hvor man kan få så meget for de her penge, og tilbuddet varer til klokken fire. Der er også andre, hvor de skriver, at de første fem kan få en gave. På den måde kommer der lidt konkurrence i det – både for køberne og for dealerne, forklarer Alberte Mathiesen, der også er gymnasieelev i Svendborg, og fortsætter:
- Det er meget offentligt, når man tænker på, at det er illegalt i Danmark. Så jeg tænker, at det er virkelig risikabelt for dem, der køber og sælger.
Ifølge Kristian Kunkel, der er SSP-konsulent i Svendborg Kommune, bliver handlen på de sociale medier mere teknisk og sværere at følge med i.
Og pusherne gør, hvad de kan, for at maskere deres færden.
- Jeg tror, at mange af dem, der sælger hash, tager chancen. Hvis de så bliver anholdt, er der bare en anden, der tager over. Vi ser også, at de skifter telefoner, simkort og nummer konstant, så de ikke bliver opdaget, forklarer han.
Efter indsatsen i løbet af sommeren og efteråret forventer Richardt Jakobsen, at man er ved at få skovlen under det åbenlyse hashsalg.
- Som efterforskningen har udartet sig, har vi en klar forventning om, at den snapchathandel, der foregik i sommer, er stoppet, siger han.
- Men vi vil meget gerne høre fra borgere, hvis de ser, at der hænger sådanne klistermærker rundt omkring. Så vil vi selvfølgelig tage os af det med det samme.
Politiinspektør og chef for Det Nationale Efterforskningscenter, Michael Kjelgaard, fortæller, at brug af særlige koder er en ny måde at sælge narkotika på nettet på.
- Handlen af narkotika på nettet er noget, som vi har set en stigning i over en periode. Det her med brug af de særlige koder og med posters, der bliver hængt op, er et nyt modus, men det handler om det samme, nemlig at få kontakt med kunder, som gerne vil købe narkotika, siger han.
De sociale medier er et naturligt sted at mødes for kunder og kriminelle, der gerne vil sælge narkotika, fortæller politiinspektøren.
- Vi har over en længere periode set, at sociale medier bliver brugt som udstillingsvindue for narkotika, hvor potentielle kunder kan melde sig ind i for eksempel grupper på sociale medier og derigennem se, hvad der kan købes. Derefter opfordres de til at tage personlig kontakt via krypterede linjer, hvor man så indgår den egentlige handel, siger Michael Kjelgaard.
Politiet er til stede på internettet med profiler men kan ikke via disse profiler opfordre til at mødes med sælgerne, da det er en opfordring til en kriminel handling.
- Selve handlen foregår via personlige beskeder på tjenester, hvor der er krypterede beskeder som for eksempel WhatsApp, hvor det er svært for politiet at være med, når selve handlen foregår, fortæller han.
Han håber dog på, at Det Nationale Efterforskningscenter fremadrettet kan få flere beføjelser, så det bliver lettere at spore de kriminelle.
