Børnehuset Ørbækparken i Odense må fra i dag tirsdag lukkes ned, fordi flere af børnene er ramt af kløe og udslæt på grund af 'larven fra helvede'.

Det skriver lederen af børnehuset i en tråd på Facebook, der kan ses i bunden af artiklen i sin helhed. 

'Vi har i sidste uge oplevet flere børn med kløe og udslæt, som skyldes larverne,' skriver Annemette Vest, der er leder af Børnehuset Ørbækparken.

 'Larven fra helvede'- der hedder egeprocessionsspinderen - har udviklet sig til at være en ren plage for borgerne i Odense. 

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der nemlig risiko for hudreaktioner som kraftig kløe og udslæt samt øjenirritation, når man er i kontakt med larvens hår.

Er sendt til Vollsmose
Annemette Vest skriver videre, at både børn og medarbejdere fra i dag tirsdag i stedet skal være i et børnehus i Vollsmose.

Hun erkender, at det giver en masse bøvl for forældrene, at børnene skal hen i et andet børnehus. 

'Børnene er og medarbejderne skal være i et børnehus i Vollsmose indtil, det er sikkert at vende tilbage. Vi har kun en uge til, til vi holder ferielukket, men det giver selvsagt en masse bøvl og gener for forældrene,' skriver lederen.

Hun skriver videre, at Odense Kommune er i gang med at forsøge at fjerne de giftige larver fra børnehusets grund.

'Vi har kontaktet kommunen, som har været der et par gange, da vi fandt larver på fliserne og i et træ. De var ude og bekæmpe, men det er åbenbart meget omfattende i området, kan jeg læse. Så ingen bør bruge legepladsen,' slutter hun kommentaren.

B.T. har talt med Gitte Hermansen, der er leder af børnehuset Ørbækparken, mens Annemette Vest er på sommerferie.

»Det er rigtigt, at vi har flyttet børnene og medarbejdere til Vollsmose, hvor der var et tomt børnehus til rådighed, mens laverne blive bekæmpet,« siger hun.  

Hele beskeden fra lederen af børnehuset kan ses her: