En betragtelig stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere kan betyde, at stegt flæsk med persillesovs bliver skiftet ud som nationalret til fordel for kebab.

»At stegt flæsk med persillesovs er vores nationalret, er rigtig uheldigt, fordi det er svinekød, som muslimer ikke spiser. Det havde været lettere, hvis det var hakkebøffer med bløde løg. Det er det spil, der kommer til at foregå. Der kommer til at ske noget med madkulturen. En ny dansk nationalret kunne blive kebab, for det kan vi alle sammen spise.«

Det siger professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Christian Albrekt Larsen på baggrund af en fremskrivning fra Danmarks Statistik, der viser, at der i 2060 vil være 867.258 ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere i landet.

Tallet er i dag 493.468.

Christian Albrekt Larsen forsker i danskernes nationalfølelse og har blandt andet skrevet bogen 'Den danske republik: Forandringer i danskernes nationale forestillinger'.

Ifølge ham vil flere indvandrere 'ændre vores forestillinger om, hvad det vil sige at være dansk. Det kommer til at udfordre vores nationalidentitet', siger han.

Mens én teori lyder, at flere indvandrere fører til større skepsis blandt majoriteten, der er bekymret for, at andres værdier vil dominere, så siger en anden teori, at flere indvandrere vil forøge tolerancen i befolkningen.

»Intens kontakt gennem mange år ved skolegang eller arbejde kan øge tolerancen mellem grupperne. Men hvis indvandrerne kommer til at sidde i en ghetto på Lolland, er der ikke stor kontakteffekt. Jo mere man kan få kontakteffekter til at fungere, jo mindre bliver frygten for, at der bliver mange indvandrere,« siger Christian Albrekt Larsen og forklarer, at nationalfølelsen er under udvikling.

»Den unge generation har nogle andre forestillinger om det at være dansk end de ældre generationer. De yngste har oplevet en skolegang med indvandrere, og når man spørger dem, hvad det vil sige at være dansk, ser man, at andelen, der vægter kristendom, familiebaggrund og det at være født i Danmark, falder,« siger Christian Albrekt Larsen.

Han fortæller, at der er kriterier for danskhed, som alle uanset alder er enige om. Men hvis den stigende andel indvandrere skal blive en succeshistorie, skal etniske danskere og indvandrere etablere en fælleskultur, hvor kebabben eksempelvis kunne blive et samlingspunkt.

»Vi kan være enige om, at det er dansk at være demokrat og tale dansk. Men for at få opnå en harmoni mellem majoriteten og indvandrere kræver det en eller anden form for fælles identitet. Det kunne være en fælles madkultur, selvom man dog også godt kan forestille sig en fælles identitet, hvor vi ikke vil spise hinanden mad.«

»Jeg er ret optimistisk, for hvis man kigger på mulighederne for positive kontakteffekter i Danmark, er de gode, uanset om vi har parallelsamfund. Vi kan mødes i skolen og på arbejdspladsen, og der er ressourcer til en god integration. Og de fleste indvandrere begynder over tid at føle sig danske. Hvis vi ikke kan integrere, hvem skal så kunne?«

Antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere vil stige med 373.790 frem mod 2060, viser fremskrivning fra Danmarks Statistik. (Arkivfoto) Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere vil stige med 373.790 frem mod 2060, viser fremskrivning fra Danmarks Statistik. (Arkivfoto) Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Vis mere