Andre byer holder fast, mens København sparer 1,5 millioner kroner på at stoppe ordning for skolemælk.
I Københavns Kommune er det slut med mælkeskæg og små kartoner med skruelåg på alle folkeskoler.
Kommunen kan nemlig spare 1,5 millioner kroner på at droppe skolemælk. Også selv om det er forældrene, der betaler for mælken.
Rundt omkring i landets andre store byer holder man fast.
Hverken i Odense, Aarhus eller Aalborg har ordningen været til debat. Her kan skoleelever få alt fra skummetmælk til letmælk i frokostpausen.
Enhver politiker leder dog altid efter muligheder for at spare, lyder det fra Morten Thiessen (K), der er rådmand på børne- og ungeområdet i Aalborg Kommune.
- Personligt er jeg ikke overbevist om, at det er en god idé at droppe ordningen, men det kan jo være, at det bliver nødvendigt, siger han.
Thomas Medom (SF) er rådmand for børn og unge i Aarhus Kommune. Han synes, det er vigtigt, at den enkelte skole selv får lov til at tage beslutningen om, hvorvidt man vil have skolemælk eller ej.
Nogle skoler i Aarhus har fravalgt ordningen, mens andre beholder den.
- Vi har ingen planer om at udstede et dediceret forbud eller indskrænke skolernes handlerum, siger SF-politikeren.
I Københavns Kommune blev ordningen kasseret på et møde i børne- og ungeudvalget onsdag aften, oplyser kommunen.
- Det er vi selvfølgelig meget ærgerlige over. 23 procent af alle skolebørnene i København får skolemælk, så vi har en høj opbakning, siger Jan Hermansen, der er afdelingschef i Mejeriforeningen med ansvar for Skolemælk.
Det svarer ifølge Mejeriforeningen til cirka 9400 københavnske folkeskoleelever.
Men kommunen skulle finde penge i budgettet. Forslaget var det, flertallet bedst kunne leve med, siger Emil Sloth Andersen, der er børne- og ungdomsordfører for De Radikale.
- Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke mælk som en del af skolens udbud af mad og drikke. Samtidig er der også en klimabelastning forbundet med at drikke mælk i stedet for vand, siger Emil Sloth Andersen.
Godt nok betaler kommunen ikke for mælken, men kun de tekniske medarbejdere, der uddeler og sorterer de små kartoner. Det er her, de 1,5 millioner kan hentes.
Jan Hermansen fra Mejeriforeningen vil gerne tale med Københavns Kommune om, hvordan ordningen kan blive billigere.
Indtil videre holder københavnerpolitikeren Emil Sloth Andersen fast i, at han er glad for beslutningen, ikke kun på grund af besparelsen.
- Tiden er løbet fra ordningen, der er understøttet af mejeribranchen, som har en interesse i at gøre børn til mælkeforbrugere. Det synes jeg ikke, vi skal være med til at fremme her i Københavns Kommune, siger han.
Skolemælksordningen er støttet økonomisk af EU, fortæller Emil Sloth Andersen. Derfor håber han, at pengene herfra i fremtiden kan bruges til en frugtordning.
Omkring 100.000 danske skolebørn får skolemælk. Det drejer sig primært om elever i 0.-4. klasse. Hidtil er Holbæk Kommune den eneste kommune, der ikke er en del af ordningen.
/ritzau/
