Vi er nu på den anden side af både påske og pinse, som bekendt er en tid med en masse 'gratis' fridage.

Og man håber, at dagene blev nydt til fulde. Der er nemlig rigtig dårlige nyheder til dig, der nyder en fridag i forbindelse med helligdage.

Faktum er, at det er slut med de gratis fridage resten af året. Det skriver Dagbladet.

Resten af 2021 bliver nemlig et såkaldt 'arbejdsgiverår', hvor mange helligdage falder noget uheldigt for dig, som er lønmodtager. Det skyldes, at heldet med velplacerede helligdage, der udløser forlængede weekender, desværre stopper, når vi rammer den søde juletid.

Eksempelvis falder juleaften, den 24. december, på en fredag i år. Det betyder, at juledag og anden juledag bliver en lørdag og en søndag.

Så skal du holde fri ved juletid, så kommer du formentlig til at bruge en del feriedage.

Den allersidste dag i 2021, nytårsaften, vil også være på en fredag. Det betyder, at 2022 begynder på en lørdag, og vi derfor også vil misse en gratis 1. januar-fridag.

Den næste røde dag i kalenderen, der ikke falder på lørdag eller søndag, bliver derfor skærtorsdag, som i 2022 er 14. april.

Derudover forsvinder 1. maj som fridag i 2022, fordi denne dag falder på en søndag.

Og af juledage, i 2022 er det kun juledag, der falder på en hverdag, nemlig en mandag, hvor både juleaften og nytårsaften er lørdage.

Alt i alt bliver det til 141 fridage i 2021, hvilket er fire færre end i 2020 og fem færre end i 2019. Faktisk er 2021 et af de år, hvor du skal arbejde flest dage.