Fra og med i dag er du færdig med at betale skat.
I hvert fald, hvis du er en gennemsnitlig dansker.
Det viser beregninger fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos.
Den 9. juni blev den gennemsnitlige dansker nemlig færdig med at betale sin skat til staten, og fra og med i dag kan hr. og fru Danmark altså putte de penge, som de tjener, i egen lomme.
Og for Cepos er den såkaldte skattefridag en mærkedag, der er grund til at markere.
»Skattefridagen er en illustration af, hvor meget, man betaler i skat,« forklarer Cepos' analysechef, Otto Brøns-Petersen og forklarer:
»Hvis man forestillede sig, at man skulle aflevere alle de penge, man tjente, indtil man havde tjent nok til at betale det, man betaler i skat i løbet af et år, skulle man arbejde fra 1. januar til og med den 9. juni. Først fra den 10. juni af vil det, man tjener, være til en selv.«
Otto Brøns-Petersen mener, at skattefridagen er en »vigtig« anledning til at tænke over, hvor høje skatter, som danskerne betaler.
»Vi ligger og konkurrerer med franskmændene om at have det højeste skattetryk blandt de vestlige lande. Lige i øjeblikket vinder de, men ellers ligger vi helt i toppen,« siger han.
Hvorfor er det overhovedet et problem med et højt skattetryk? Mange danskere tænker nok, at det er fint, at staten opkræver høje skatter og tager sig af mange ting, og at der i øvrigt er fint styr på det.
»Problemet er, at hvis man afleverer sine penge til staten, og staten træffer beslutningen om, hvordan pengene skal bruges, så bliver pengene ikke anvendt lige så effektivt, som når folk vælger selv,« svarer Otto Brøns-Petersen og fortsætter:
»Det skyldes, at der så mangler to ting: For det første mangler der noget konkurrence, og det er det, der driver effektiviteten i den private sektor. Og derudover bliver der heller ikke taget hensyn til, at vi er forskellige og har forskellige behov.«
Løsningen er ifølge Otto Brøns-Petersen, at politikerne i højere grad overvejer, om opgaver, der i dag finansieres via skatten i stedet kan finansieres via brugerbetaling i den offentlige sektor eller ved at levere det helt privat.