Overfusninger, skældsord og sågar trusler.

Det er bare noget af det, de ansatte i Fødevarestyrelsen har måttet lægge ører til, når de var i kontakt med minkavlere i efteråret 2020.

Og det har medført at 19 ansatte i Fødevarestyrelsen har fået en psykisk arbejdsskade som ptsd eller depression.

Det bekræfter Fødevarestyrelsen overfor B.T.

19 ansatte i Fødevarestyrelsen har anmeldt arbejdsskader som følge af aflivningen af mink, hvor de måtte lægge ører til overfusninger, skældsord og trusler.
19 ansatte i Fødevarestyrelsen har anmeldt arbejdsskader som følge af aflivningen af mink, hvor de måtte lægge ører til overfusninger, skældsord og trusler. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Lena Rangstrup-Christensen, som først fortalte sin historie til DR, er embedsdyrlæge i Fødevarestyrelsens Veterinær Nord, og hun var en af de første, der ringede rundt til minkavlere, efter der var kommet positive coronaprøver fra farmene, og altså før det blev besluttet at slå alle mink ihjel.

»For mit vedkommende er jeg blevet svinet til og har fået trusler. En af minkavlerne sagde 'du skal passe på, hvis du kommer herop'. Det opfattede jeg som en trussel. Han sagde også, at han mente Mogens Jensen (daværende fødevareminister, red.) skulle aflives,« fortæller Lena Rangstrup-Christensen til B.T., der ikke selv er blandt de 19, der har fået en psykisk arbejdsskade efter at have talt med minkavlerne.

»Det, der påvirker en, er, når minkavleren bliver vred og personlig i retorikken, men også når de bliver kede af det og opgivende.«

Til daglig bor hun i Aarhus, men i efteråret 2020 sad hun i den såkaldte 'mistankegruppe' hos Fødevarestyrelsen i Aalborg.

De 19 medarbejdere har anmeldt psykiske arbejdsskader såsom ptsd og depression.
De 19 medarbejdere har anmeldt psykiske arbejdsskader såsom ptsd og depression. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Her blev de ansatte indlogeret på hoteller, og Lene var kun hjemme i weekenderne.

»Det var jo et langt forløb. Jeg arbejdede 15 timer om dagen. Så det handler ikke bare om voldsomheden i opkaldene til minkavlerne, men også om, at det var hver dag. Presset var enormt stort,« forklarer hun og understreger, at hun ikke anfægter Fødevarestyrelsens håndtering.

»Jeg mistede selv gejsten, og det gjorde mine kolleger også. Men det var først til allersidst, det gik op for mig. Det var et tog, der bare blev ved med at køre, og jeg skulle nok være stået af tre stop forinden,« siger hun.

Mens hun ikke selv er blevet sygemeldt, så er der flere af hendes kolleger, der er.

Efter beslutningen om at aflive alle mink blev truffet, skulle det gå hurtigt. Så det har været et meget intensivt forløb både for minkavlere og medarbejdere fra Fødevarestyrelsen.
Efter beslutningen om at aflive alle mink blev truffet, skulle det gå hurtigt. Så det har været et meget intensivt forløb både for minkavlere og medarbejdere fra Fødevarestyrelsen. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Det beklager Fødevarestyrelsens direktør Nikolaj Veje.

»Vi stod med en historisk stor opgave, da de mange millioner mink skulle aflives. Karakteren og især omfanget af minkindsatsen var uden for vores erfaringsområde, og der var ikke megen tid til planlægning,« forklarer direktøren i et skriftligt svar til B.T. og fortsætter:

»Desværre har flere medarbejdere fået psykiske eftervirkninger af den voldsomme opgave. Det skal ikke ske, og vi vil gøre alt for at lære af forløbet, så det ikke gentager sig,« skriver han.

Derfor er Fødevarestyrelsen nu gået i gang med at hjælpe de personer, der har lidt overlast i forbindelse med arbejdet.

»Vi ser på alle skadesagerne med den allerstørste alvor. De er anmeldt til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, så medarbejderne kan få den behandling og eventuelle erstatning, de har krav på efter arbejdsskadesikringsloven,« fortæller Nikolaj Veje.

Lena Rangstrup-Christensen har fortsat sit hverv som embedsdyrlæge hos Fødevarestyrelsen, og selvom hun både er blevet svinet til og truet af minkavlere, forstår hun godt, hvor minkavlernes frustration kom fra.

»Jeg har kæmpe forståelse for deres situation. Men jeg nåede til et punkt, hvor jeg ikke kunne vise empati – det man kalder 'empathy fatigue'. Og det var ret utilfredsstillende, når jeg ikke kunne rumme et andet menneske, der tydeligvis var i stor sorg,« siger hun.

Hos Fødevarestyrelsen har de mange arbejdsskader gjort indtryk, og man vil nu bruge erfaringerne til at være bedre rustet i tilfælde af, at en lignende situation skulle opstå.

»Jeg ville ønske, at vi havde været bedre rustede til de arbejdsmiljøudfordringer, vi kom ud for, så vi havde undgået disse arbejdsskader. Det skal vi lære af, og derfor er vi også i gang med – sammen med medarbejderne – at evaluere forløbet, så vi står bedre rustet, næste gang en krise rammer,« slutter direktøren i Fødevarestyrelsen.

Andre læser også