Lønmodtagere i brancher med hårdt og nedslidende arbejde som slagterier, rengøring og plejehjem er ofte også dem, der må forlade arbejdsmarkedet før tid og havner på førtidspension, inden de er fyldt 60 år.

Det viser en ny analyse fra AE-Rådet, der har undersøgt, hvilke brancher, førtidspensionisterne tidligere har været beskæftiget i, skriver Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Analysen får Fødevareforbundet NNF, der blandt andet organiserer slagteriarbejdere, til at igen at blande sig i debatten om den stigende tilbagetrækningsalder.
Forbundet foreslår, at der etableres en særlig ordning for tilbagetrækning for personer, der arbejder i brancher med størst risiko for nedslidning.

»Det burde være muligt at lave ordninger, der fokuserer på netop disse grupper, og som giver dem mulighed for en værdig tilbagetrækning. Der er stor forskel på, hvor syge og nedslidte folk bliver af deres arbejde, og det burde ikke være så svært at tage højde for det, når man beslutter, hvornår folk skal trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. I dag er det kun ens alder, der er afgørende; fremadrettet bør man også kigge på de jobs, man har haft,« siger forbundsformand i Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast.

Synspunktet bakkes op af professor ved Aalborg Universitet, arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

»Der er behov for, at vi får en diskussion herhjemme om en differentieret tilbagetrækning, som man blandt andet har i Tyskland og Holland. Så de, der har arbejdet i udsatte brancher med nedslidning, har mulighed for at trække sig tidligere tilbage end folk fra brancher, hvor risikoen ikke er så stor,« siger han til Faglige Seniorers nyhedsbrev.

AE-Rådet har i undersøgelsen fulgt de danskere mellem 40 og 59 år, der i 2015 og 2016 overgik til førtidspension og har undersøgt, hvilken beskæftigelse de havde i årene forinden. Kun personer, som 10 år før de overgik til førtidspension var i beskæftigelse, er med i analysen.

Omkring hver tiende af dem, som var i arbejde 10 år før de blev førtidspensionister, var beskæftiget på plejehjem, mens en næsten ligeså stor andel var beskæftiget i daginstitutioner og dagcentre.

Undersøgelsen har også set på, i hvilke brancher der er overrepræsenteret i forhold til branchens størrelse.
I top er chauffører og ansatte i rengøringsbranchen. Men langt størst risiko for at havne på førtidspension har ansatte på slagterierne.

Slagteriarbejdere mellem 40 og 49 år har dobbelt så stor risiko, og de 40-59 årige to en halv gange så stor risiko for at havne på førtidspension, viser analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Ole Wehlast er ikke overrasket over tallene, men beklager, at den stigende efterløns- og folkepensionsalder gør det sværere for de allermest nedslidte at trække sig tilbage.

»En lagerarbejder eller en slagteriarbejder, der har knoklet fra de var 16-17 år, kan ofte ikke holde til mere, når de rammer 60-års alderen. Tidligere gav efterlønsordningen dem mulighed for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I dag skal de igennem et langt forløb for at kunne få tilkendt en førtidspension. Men at mange af vores medlemmer er slidt op efter 40 års hårdt fysisk arbejde, er der absolut intet overraskende i,« siger Ole Wehlast til Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Også hos Faglige Seniorer, der har 230.000 medlemmer over 60 år fra LO-forbund, håber direktør Palle Smed, at der kommer større fokus på tidligere tilbagetrækning.

»Vi kan hos vores medlemmer se, hvordan nedslidning og sygdomme fra arbejdet har forringet livskvaliteten for mange. Det er rimeligt, at de mennesker får mulighed for at træde ud af arbejdsmarkedet lidt tidligere og dermed en mulighed for et bedre og længere otium,« siger han.