Solskin på gåturen. Morgenkaffen, som kæresten serverer på sengen. Hunden, der kommer løbende med logrende hale.
Den slags helt små glimt af lykke kan vokse sig større, hvis du skriver dem ned og dvæler ved dem. Og det er der brug for lige nu, mener læge og parterapeut Jesper Bay-Hansen.
For ti år siden udgav han bogen 'Recepten på lykke', der med udgangspunkt i positiv psykologi præsenterede opskrifter på mere livsglæde. Nu har han – et år efter corona lammede landet – skrevet en 2.0 udgave af bogen.
»I en tid med krise er muligheden for at gøre det, der normalt er forbundet med livsglæde og meningsfuldhed – eksempelvis at rejse, spise ude, træne i fitness, være sammen med venner – stærkt begrænset for manges vedkommende,« siger Jesper Bay-Hansen.
Samtidig har mange negative følelser – angst, frygt, ensomhed eller irritabilitet – fået mere plads i vores liv.
»Vi er kollektivt blevet ramt af pandemien. Vi har fået flere negative følelser og færre positive, og det skaber en generel mistrivsel,« siger Jesper Bay-Hansen, der i sin samtaleklinik dagligt støder på netop den skævvridning, corona har resulteret i.
Ifølge forskningen skal der mindst tre positive følelser til at opveje en negativ følelse, før vi oplever, at vi trives og blomstrer.
Derfor foreslår Jesper Bay-Hansen, at vi arbejder på to plan, hvis vi gerne vil forsøge at vende en negativ spiral.
»Vi skal arbejde med, hvordan vi får løftet livsglæden, samtidig med at vi håndterer de svære følelser, så de ikke får lov at tage overhånd,« siger han.
I den nye bog 'Recepten på lykke 2.0' præsenterer han en række redskaber, 'lykkeaktiviteter', som i forskningen har vist et potentiale til at kaste glæde, lykkefølelse og andre positive følelser af sig.
Taknemmelighedsøvelsen, han nævner i starten, er en af dem. En anden handler om at sætte mål. Personligt har Jesper Bay-Hansen sat sig et mål om at gå mindst 10.000 skridt om dagen.
»Det er faktisk ret mange. Så langt gik jeg ikke før coronakrisen. Men nu kommer jeg ud og får brugt kroppen, og samtidig mærker jeg den psykologiske effekt af, at jeg har et mål,« siger han.
Faktisk har det givet ham en helt ny glæde, da han før corona slet ikke havde samme mulighed for at tage små pauser i løbet af arbejdsdagen og gå ture i den skov, han bor lige ved siden af.
Gåture og taknemmelighedsøvelser. Kan den her positive tilgang ikke virke ret provokerende, hvis man nu har det rigtig skidt?
»Jeg kan godt forstå, at det kan virke provokerende, hvis man kommer for at få hjælp eksempelvis på grund af en depression eller en eksistentiel krise og får at vide, at man bare skal tænke positivt,« siger Jesper Bay-Hansen.
Men han mener, det er vigtigt, at folk oplever, de rent faktisk har nogle handlemuligheder.
»At man kan gøre noget, som rent faktisk løfter livsglæden. Vi skal også se på, hvordan man tager bedst muligt hånd om tristheden og de svære følelser. Hvordan man forholder sig til for eksempel en sorg, som jo er en naturlig følelse, hvis man har mistet.«
Praktiserende læge Helle Trankjær møder lige nu en del patienter, som har det psykisk svært.
»Jeg har patienter, der har angst og depression, som under corona er blevet værre. De har lige nu brug for ekstra støtte,« siger Helle Trankjær, der bruger lykkeaktiviteterne som redskaber til at hjælpe sin patienter.
Men hun møder også en del, som ikke nødvendigvis har en diagnose, mens som 'bare' har mistet håbet og troen på fremtiden. Hvor tingene ikke giver mening mere.
»Når man er ramt af den her coronatræthed, har de fleste af os brug for nogle konkrete redskaber at støtte os til,« siger hun og tilføjer, at lykkeaktiviteterne ikke bare hjælper én selv, men også ens omgivelser.
»Tricket er at se, hvordan ens individuelle lykke booster den kollektive. Så vi på den måde også støtter hinanden.«
Og virker det som et helt uoverskueligt projekt at kaste sig ud i, så start i det helt små.
»Hvad er den mindste ting, du kan gøre i dag, som bare et lille skridt imod noget bedre,« siger hun.
Det er også en vigtig pointe for Jesper Bay-Hansen, at man finder den form og skalering af aktiviteterne, der passer til ens udgangspunkt og personlighed.
Han nævner et konkret eksempel fra sin klinik, hvor en klients personlige mål var at gå ned efter en liter mælk på den lokale tankstation.
For selvom forskningen har vist, at fysisk aktivitet påvirker de fleste af os positivt, er det ikke sikkert, at alle lige finder glæden ved at gå 10.000 skridt.
»Så skal man måske mere over i noget, hvor man bruger kroppen på en anden måde,« siger Jesper Bay-Hansen.
6 'lykkeaktiviteter' mod corona-træthed
I bogen 'Recepten på lykke 2.0' præsenterer læge og parterapeut Jesper Bay-Hansen en række 'lykkeaktiviteter', som ifølge forskningen har vist et potentiale til at kaste glæde og lykkefølelse af sig.
Sæt et personligt mål
Det kan både være fysiske mål, som for eksempel at gå 10.000 skridt om dagen. Men det kan også være mere personlige mål. Det giver først og fremmest en form for meningsfuldt indhold i dit liv. Samtidig er du med til at sætte en retning, som du kan navigere efter, og så genererer det håb – at du er håbefuld, når du tænker på fremtiden.
Faste rammer
Oplever du hverdagen som strukturløs, så få nogle faste rammer. Stå op til tiden. Brug din krop. Få sollys. Kom ud og få frisk luft hver dag.
Find ro
Stands op og åbn op for dine sanser. Prøv på din gåtur at dvæle ved alt det skønne og smukke, du møder. Stop op og nyd solopgangen eller bøgen, der springer ud. På den måde genererer du indre glæde og energi.
Brug kroppen
I stedet for at sætte sig i lænestolen og vente på, at fitnesscentret åbner, så kom ud og brug kroppen på en anden måde. Gå en rask tur rundt om søerne, ved stranden eller i skoven. Det vigtigste er, at du kommer ud, får frisk luft og bruger kroppen.
Skriv ned
Selv i en krisetid er der mange ting i vores liv – både store og små – som vi kan være taknemmelige for. Noter fem ting, som er sket for dig inden for den seneste uge, og som du føler sig taknemmelig for.
Vær social og husk billede
Sociale kontakter er vigtige for vores trivsel. Den bedste måde er at være fysisk sammen. Er det ikke muligt, så brug et medie, hvor du kan have billede på. For eksempel Facetime. Forskningen viser, det betyder meget for kvaliteten af samtalen, at vi kan se hinanden ansigt til ansigt. Og det styrker oplevelsen af at være forbundet.
Springbræt til noget nyt
Kan jeg udvikle mig i den modstand, jeg møder? Kan krisen blive et springbræt for at tage nogle beslutninger, som løfter og udvikler mig? En krise kan være anledning til at finde nye veje og få noget nyt til at blomstre. Det kan være på et personligt plan, hvor man måske finder et nyt job eller virksomheden, der begynder at producere på en nye måde. Eller det kan være på et kollektivt plan, hvor man gør noget og udvikler sig i et fællesskab.
