Lyt til artiklen

Efterspørgslen på sygeplejersker er massiv i landets største sundhedsvæsen: Region Hovedstaden.

Samtidig er der ekstraordinær lang sagsbehandlingstid for udenlandske sygeplejersker, der har søgt om godkendelse til at arbejde i Danmark.

Det bekymrer Det Konservative Folkeparti.

»Det går alt for langsomt. Situationen er kritisk,« siger regionsrådsmedlem Helle Bonnesen (K) til B.T.

Antallet af jobopslag i Region Hovedstaden lå pr. 9. maj på 380 sygeplejerskestillinger, viser en opgørelse, som regionens forvaltning har udarbejdet på foranledning af Det Konservative Folkeparti.

»Det siger sig selv, at når der mangler sygeplejersker, så smitter det af på det faglige niveau. Det øger ventetiden og trygheden for patienterne. Personalet på afdelingerne bliver sværere at få i. Det er en skrækkelig og uholdbar situation,« siger Helle Bonnesen.

Den aktuelle mangel på varme hænder overrasker hende dog ikke.

Som medlem af Udvalget for fastholdelse og rekruttering i hovedstadens sundhedsvæsen har Helle Bonnesen fulgt udviklingen tæt.

»Sygeplejerskerne prøver at løse deres arbejde så godt som overhovedet muligt. Men vi har et stort problem med, at alt for mange af vores sygeplejersker foretrækker at arbejde på nedsat tid,« siger hun og angiver andelen til at være op mod 50 procent.

Samtidig ses en fortsat tendens til, at mange danske sygeplejersker søger mod den private sundhedssektor på grund af bedre arbejdstider.

Yderligere rejser mange især yngre sygeplejersker til Norge, hvor lønnen er højere end i Danmark, forklarer Helle Bonnesen.

»Mange gider ikke at arbejde i genevagter, og der er også mange, der synes, at arbejdsbyrden er for hård, fordi der mangler hænder,« siger hun.

Som en mulig løsning foreslår Det Konservative Folkeparti, at man vender blikket mod udlandet.

Her er interessen for at arbejde i Danmark stor og stigende blandt både udenlandske sygeplejersker og læger.

Så stor at de danske sundhedsmyndigheder har svært ved at følge med.

Sagspuklen af ansøgninger er vokset så eksplosivt, og behandlingstiden er på op mod tre år.

Fra cirka 50 ansøgninger i 2017 til mere end 3.000 ansøgninger i år fordelt på 1.800 udenlandske sygeplejersker og 1.300 udenlandske læger.

Af disse har 150 dansk cpr-nummer og dermed førsteprioritet.

De er derfor alle færdigbehandlet i marts, mens de resterende ansøgninger først forventes færdigbehandlet inden udgangen af 2023, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til B.T.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at der findes folk, der kan bestride jobbet som sygeplejerske, men ikke kan få lov til at bruge deres kompetencer. I en tid, hvor vi får mange udlændinge til Danmark, er det oplagt,«  siger Helle Bonnesen.

Den massive stigning skyldes blandt andet, at integrationsmyndighederne i 2020 gav mulighed for, at sygeplejerskeuddannede udlændinge kan søge om opholdstilladelse i forbindelse med opnåelse af dansk autorisation.

For sygeplejersker fra lande uden for EU og EØS behandler Styrelsen for Patientsikkerhed ansøgninger i den rækkefølge, som de modtages.

Aktuelt gælder det for ansøgninger modtaget helt tilbage i oktober 2020, oplyses det.

»Det ville være skønt, hvis vi kunne få nogle af disse ansøgere kategoriseret på et højere niveau. Blandt de ukrainere, der kommer til Danmark, er der flere, der har sundhedsfaglige uddannelser. Det bør vi få kigget på,« siger Helle Bonnesen.

Folketingets aftalepartier bag finansloven har da også afsat flere midler til området.

Ti nye medarbejdere er i den forbindelse blevet ansat fra 1. marts i Styrelsen for Patientsikkerhed.