At en fransk skolelærer fik halsen skåret over for at vise sine elever Muhammedtegninger i en undervisningstime om ytringsfrihed, afskrækker ikke folkeskolelærer Jannie Bøgh.
I hvert fald ikke i en grad, hvor hun som borger, frit individ – og ikke mindst underviser med ret og pligt til at oplyse – vil lade sig kue.
Kue af fundamentalistiske stemmer, der med trusler om vold vil gøre hende tavs og nægte hende, hvad hun har krav på i grundlovens paragraf 77: ytringsfrihed.
Ligesom det skete for en anden dansk kvindelig lærer, der i sympati med den terrordræbte franske skolelærer ville bruge Muhammedkarikaturer i undervisningen om ytringsfrihed.
Hun nåede dog aldrig længere end til at proklamere det på Facebook, før truslerne i kommentarsporet under opslaget – som du kan se herover – fik hende til at slette det igen.
For 40-årige Jannie Bøgh, der arbejder som speciallærer på en folkeskole i Nordsjælland, har den terrorrelaterede episode fra Frankrig – og senest eksemplet med den kvindelige danske lærer – i endnu højere grad understreget nødvendigheden af at værne om vores ret til at tænke og tale frit.
Derfor har hun heller ikke noget problem med offentligt at sige, at hun i mange år – siden Muhammedkrisen i 2005 – kontinuerligt har brugt tegningerne af profeten, når hun underviser om ytringsfrihed i fag som kristendom, historie og samfunfdsfag.
»I Danmark er vi alle underlagt grundloven. Det er vores allerhelligste dokument. Og det skal børnene undervises i. Og som underviser har jeg pligt til at undervise dem i det, så de kender deres rettigheder og pligter. Gør de ikke det, kan de ikke gå ud og være samfundsborgere. Så enkelt er det,« siger hun til B.T.
Handler ikke om politik
Jannie Bøgh lægger ikke skjul på, at hun er politisk engageret med en fortid i Nye Borgerlige og et aktivt medlemskab i Dansk Folkeparti.
Dog understreger hun, at hun aldrig kunne finde på at tage sin politiske overbevisning med ind i klasseværelset.
»Jeg er nødt til at lægge min person fra mig, når jeg træder ind i mit klasserum. Ganske enkelt så eleverne ikke bliver påvirket af min politiske overbevisning, tro eller holdning til et givent emne. Min fornemmeste opgave er at lære dem at tro og tænke selv,« siger hun og tilføjer:
»Ja, jeg er DF'er. Men jeg har lige diskuteret det her med en kollega i dag, som er 100 procent enig med mig. Og hun er fra Enhedslisten. Så det her handler ikke om at være på højre eller venstre side af den politiske midte. Det handler om, hvad der er rigtigt og forkert.«
'Piss Christ' og Paludan
Jannie Bøgh bruger ikke kun Muhammedtegninger til at fremme forståelsen af ytringsfriheden i undervisningen. Også billeder som 'Piss Christ' af provokunstneren Andres Serrano samt billeder af Rasmus Paludan bliver eleverne eksponeret for.
Særligt sidstnævnte vakte interesse blandt eleverne, som kendte ham fra YouTube.
»Vi kan sagtens diskutere udtryksform og indhold i det, Rasmus Paludan siger, men vi kan ikke diskutere retten til, om han må sige det eller ej.«
»Vi har ingen frihed uden ytringsfrihed. Og det er vi heldigvis garanteret ved at bo i Danmark. Vi må elske, tro og mene, hvad vi vil, så længe vi ikke gør skade på andre mennesker.«
Lige siden Muhammedkrisen har det været soleklart, at det at vise Muhammedtegningerne eller afbilde profeten gør skade på en lang række andre mennesker. Hvorfor fastholder du at bruge tegningerne, når du ved, at de gør skade? Kunne du ikke vælge noget andet, som i samme grad sætter fokus på ytringsfriheden?
»Der har også været fundamentalistiske kristne, der har taget stor afstand fra Piss Christ og synes, at det var vederstyggeligt, men det ændrer ikke på, at en kunstner har lov til at udtrykke sig. Og vi kan ikke tage de her særhensyn. Der vil altid være nogen, der vil føle sig trådt over tæerne. Og til sidst må ingen sige noget om noget, og så bliver det hele en stor krænkelseskultur.«
Men når man nu kigger i bakspejlet og tydeligt kan se, hvor stor en krise de her tegninger har medført, er der så ikke nogle særlige hensyn at tage?
»Jamen, så skal vi også tage hensyn til kineserne, der bliver stødt over, at der bliver tegnet coronavirus i deres flag. Eller at de ikke kan tåle at se demonstranter med Tibets flag. Det bliver hensyn på hensyn til alle mennesker. Og det kan vi ikke, for så kan vi ikke udtrykke vores holdning.«
Personligt skræmt, men ukuelig
Ledelsen på Jannie Bøghs skole er fuldt ud bevidst om, at hun bruger Muhammedtegningerne i sin undervisning. Og det er ikke og har aldrig været et problem, siger hun.
»Min skoleder har da fuldt ud tillid til, at jeg kan varetage mit arbejde på en forsvarlig måde. De ved, at jeg har brugt både Muhammedtegningerne og Rasmus Paludan. Og jeg har også hørt fra forældre, der er rigtig glade for, at jeg gør det, fordi de har haft svært ved, hvordan man taler med sine børn om det her emne.«
På trods af truslerne, som den anden danske lærer har modtaget på Facebook, samt drabet på læreren i Frankrig har Jannie Bøeg ingen planer om at lade sig true til tavshed.
»På det personlige plan kan jeg godt blive skræmt, men jeg er nødt til at holde fast i mine principper, og hvad der er min pligt som lærer. Jeg kan ikke viske historien ud for at tage hensyn til en personlig skræk, jeg har. Mine elever har krav på at vide, hvad der er sket, og hvorfor det er sket. Skal jeg vise tegningerne for at få dem til at forstå det, så er det det, jeg gør.«
