Hver fjerde elev i folkeskolen havde over 10 procents fravær sidste skoleår.

Det får nu skoleformand til at slå alarm – for konsekvenserne kan være dybt alvorlige.

Hele 25,2 procent af eleverne havde i skoleåret 2021/22 mindst 10 procents fravær. Året før lå samme tal på 11,4 procent.

Med andre ord er der tale om mere end en fordobling.

Tallet fremgår af en statistik fra Børne- og Undervisningsministeriet. Men fraværsprocenten gennem mange år har ligget stabilt på fem-seks procent, er den i den seneste periode steget til otte.

Som en del af forklaringen hedder det i bemærkninger til statistikken:

»Første kvartal af 2022 var præget af højt covid 19-smittetryk, åbne skoler smat opfordring om to ugentlige screening-test, hvoraf sygefraværet for januar-marts 2022 er væsentligt højere end for første kvartal i årene før covid-19. Det højere samlede fravær for 2021/2022 skal ses i dette lys.«

Men formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, ser med alvorlig mine på statistikken.

»Det er dybt problematisk. Det er en blanding af mange faktorer, og selvfølgelig spiller corona også ind. Men tendensen er meget bekymrende, for børn med så stort et fravær får meget svært ved at indhente det igen,« siger han.

Han er især bekymret over én bestemt tendens.

»Antallet af børn med angst er nærmest blevet fordoblet. Vi ser flere børn med diagnoser nu, og de spiller voldsomt ind i fraværet, hvor de godt kan være væk fra skole tre til fem måneder.« siger han.

Hvordan man skal få fraværsprocenten ned er et godt spørgsmål.

»Vi kan ikke bare sige, at det er spørgsmål om ressourcer, for vi har bare ikke lige flere lærere og pædagoger derude, som vi kan tage af. Det er ikke kun et spørgsmål om ressourcer. I forbindelse med diagnoser er det stadig forbundet med synd og skam, og derfor kommer forældrene først med deres børn sent i forløbet,« siger Hjortdal.

Også formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, er bekymret over tallene.

»Det er et kæmpe problem. Der er selvfølgelig mange, der har siddet hjemme under corona og mistet modet til at komme afsted i skole igen, men det er en generel tendens, at alt for mange ikke ser sig som en del af fællesskabet i skolen, og det har vi ikke været gode nok til at håndtere,« siger lærernes formand, der blandt andet efterlyser flere ressourcer.

»Lærerne derude fortæller, at de står alene med 25 børn. Nogle har adhd, andre har noget, så der er meget at se til. De magter ikke at samle op på alt det fravær. Der skal flere lærere til. Det var bedre, hvis skolerne lokalt kunne få mere medbestemmelse, så kunne der være to lærere inde i klassen noget af tiden. Nu bliver alting for dikteret oppefra,« siger han.

Han mener, at det bliver rigtigt svært for mange af de elever, er har over 10 procent i fravær at indhente det forsømte.

»Det er ulykkeligt at være så meget væk som barn. Man føler sig ikke som en del af fællesskabet og med så meget fravær, lærer man selvfølgelig heller ikke noget,« siger han.

.