Det er blevet mere grønt og varmt end hvidt og koldt på mange skisportssteder i Europa.
Her kommer snekanonerne desperat på overarbejde, mens gondoler og skilifter står stille på mudrede bjergsider.
Højt oppe i Alperne og Europas bjerge er turisterne stadig sikret sne, men de lavtliggende skisportssteder mærker allerede konsekvensen af varmere vintre.
Skisæsonen bliver kortere, og antallet af dage med sne bliver færre og færre.

Udviklingen går ifølge forskerne kun én vej. Snegrænsen vil fortsætte med at rykke længere op, og det truer mange skisportssteder.
Man behøver dog ikke kigge mod Schweiz, Østrig og Frankrig for at se udfordringerne med varmere vintre.
Lige nu er de svenske bakker i populære Vallåsen grønne af græs, og sneen er udeblevet.
»De har problemer, men de åbner alligevel, fordi de kan lave kunstig sne i en fabrik,« siger Rasmus Skov, der er indehaver af skiguiden skisport.dk.
De regioner, som normalt er snesikre, vil ikke være det i slutningen af dette århundrede.Martin Stendel, klimaforsker.
Om tre dage vil pisterne derfor være malet med mange tons sne, hvilket holder skisportsstedet kunstigt i live.
Lignende udfordringer har en anden populær skidestination 150 kilometer nordpå i Sverige.
»Isaberg er også i problemer, fordi de er afhængige af frostgrader for at bruge deres snekanoner,« siger Rasmus Skov.
»Det plejer at være et godt skisted for danskerne, men det ser ret grønt ud lige nu.«

Tager man sydpå til Alperne, vil man lige nu opleve rigelige mændger sne mange steder. Alligevel falder der gennemsnitligt mindre, end der plejer.
Spørger man klimaforskere som Martin Stendel fra Danmarks Meterologiske Institut, så vil det kun bliver værre.
»Der falder generelt mindre og mindre sne, fordi det er blevet varmere. Nedbøren er nu oftere regn, og det gør muligheden for vintersport mindre,« siger han.
I de lave højder på under 1.500 meter er det allerede nu sværere at stå på ski mange steder, fordi temperaturen viser plusgrader.
»I år har de lavtliggende skisportssteder problemer. Det er ikke første gang, og det bliver heller ikke sidste gang,« siger Martin Stendel.
Løsningen for både lavtliggende og højtliggende skisportssteder er kunstig sne fra store og dyre snekanoner. Det er symptomerne på udfordringen for skiturisme.
Skidestinationer investerer enorme summer i teknologi og udstyr, som kan holde snesæsonen kørende trods manglende sne.
En lille snekanon koster ifølge Rasmus Skov fra skisport.dk i omegnen af 70.000 kroner, mens de store koster tre gange så meget.

»Tidligere handlede det om at have de største lifter. Nu er det blevet et våbenkapløb om snekanoner,« siger han.
Det har økonomiske konsekvenser for skiturismen, men regningen ender i sidste ende hos turisterne. Prisen på liftkort stiger nemlig årligt mellem to og fem procent.
»Alle skidestinationer er blevet dyrere, fordi de investerer i nyt sneudstyr hele tiden. Ingen er blevet billigere,« siger Rasmus Skov.
Kigger man de tørre historiske data, så er den stigende nødvendighed af snekanoner simpel.
Antallet af dage med sne i over 2.000 meters højde er faldet med 20 procent siden 1970'erne, og snesæonen i Alperne er blevet 38 dage kortere siden 1960'erne.
Fremtidsudsigterne er dog langt værre, hvis ikke deciderede dystre for mange skisportssteder.
Mens det stadig bliver varmere, vurderer nogle forskere, at der med den nuværende CO2-udledning generelt vil være 70 procent mindre sne hen mod slutningen af dette århundrede. Det vil med andre ord betyde, at flere og flere skidestinationer i fremtiden må kaste håndklædet i ringen, forklarer Martin Stendel hos DMI.
»De regioner, som normalt er snesikre, vil ikke være det i slutningen af dette århundrede. Selv med snekanoner vil man ikke kunne stå på ski under 3.000 meters højde,« siger han.

