Advarselslamperne blinkede rødt, da Skatteministeriet i 2015 begyndte på udviklingen af det, der senere skulle vise sig at sprænge alle rammer for offentlige it-projekter med en pris på fire milliarder.

Skatteministeriet var nemlig advaret om, at det manglende overblik over økonomien kunne komme til at koste skatteyderne dyrt.

Alligevel igangsatte Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger under Skatteministeriet arbejdet med it-systemet til de nye ejendomsvurderinger.

»Set i bagklogskabens lys, så var man ikke klar, og ambitionerne var for store,« siger professor i datalogi ved Roskilde Universitet, Jan Pries-Heje.

Skatteministeriet var dog advaret.

Af et brev fra Statens it-råd sendt 22. Juli 2015 til afdelingschef i Skatteministeriet Andreas Berggreen fremgik det, at rådet havde alvorlige bekymringer i forhold til it-projektet, som ministeriet havde iværksat.

»ICE (Implementeringscenter for ejendomsvurderinger, red.) vurderes som havende høj risiko,« står der.

It-rådet skrev, at deres risikovurdering af it-projektet skete på baggrund af Skatteministeriets eget styringsmateriale, der i væsentlig grad afveg fra det materiale, som rådet normalt betragter som fyldestgørende materiale, når det skal lave en vurdering.

It-rådet skrev også, at det ikke havde set en fyldestgørende fremstilling af omkostninger og gevinster ved projektet, og at det øgede risikoprofilen.

En af rådets store bekymringer var ifølge brevet, at der manglede et overblik over, hvordan projektet blev styret.

B.T. har tidligere afsløret, hvordan konsulentfirmaet Deloitte i to rapporter advarede om det samme.

At der var væsentlige risici forbundet med en model, hvor Skatteministeriet selv ville udvikle systemet. Blandt andet fordi ministeriet manglede kompetencerne til at styre projektet.

Jan Pries-Heje har beskæftiget sig med it-systemet til de nye ejendomsvurderinger, og han mener, at Skatteministeriet var for ambitiøse, da de lagde sig fast på at ville udvikle et helt nyt it-system til ejendomsvurderingerne, der skulle være klar tre år senere.

»De vælger at arbejde efter det, der hedder en agil metode - Det var en god ide, for det betyder, at de kan følge med de krav, der ændrer sig, men det var umuligt at lægge kravene fast, og de endte med at bruge rigtig mange penge og rigtig meget tid,« siger Jan Pries-Heje.

Han forklarer, at en af de helt store udfordringer for systemet var, at boligejerne skulle kunne se, hvad der lå til grund for deres vurdering.

»Som rigsrevisor Claus Frandsen tidligere har vurderet, så skulle man nok være gået med en simplere løsning. Alle banker og alle boligselskaber kan for eksempel lave ejendomsvurderinger, men i de systemer kan man ikke se, hvad der ligger til grund for vurderingen, og det ville politikerne gerne have, at det nye system skulle kunne.«

Fra 2015 til 2023 voksede udgifterne til it-systemet eksplosivt.

Men allerede i sommeren 2015 hejste it-rådet et rødt flag og efterlyste et bedre overblik over, hvad omkostningerne kunne ende med at blive.

De bad i den forbindelse implementeringscenteret under Skatteministeriet om at indsende en såkaldt business case for projektet.

En business case er et styringsværktøj, hvor man beregner gevinster ved it-projektet samtidig med, at man tager højde for risici og usikkerheder.

Men Skatteministeriet indsendte ikke en business case før sommeren 2019, og da den endelig kom med fire års forsinkelse, var der flere mangler, og overblikket over økonomien udeblev.

Det fremgår af et brev fra it-rådet til afdelingschef Andreas Berggren dateret 28. Juni 2019

To år efter - i 2021 - rettede statsrevisorerne en alvorlig kritik af, at Skatteministeriet hverken havde et budget eller en tidsplan for, hvordan projektet kom i mål.

Status er, at Rigsrevisionen har anslået, at prisen for it-projektet er vokset fra cirka 100 millioner til nu fire milliarder, og at udgifterne kan vokse yderligere.

B.T. har bedt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen om at svare på, hvorfor det tog så lang tid at lave en business case til projektet, og om nogle af forsinkelserne og de høje omkostninger kunne have været forudset, hvis der havde været en business case. 

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har ikke haft mulighed for nå at vende tilbage med svar inden deadline, men har i et tidligere skriftligt svar til B.T. oplyst, at lovgrundlaget og kravspecifikationerne for it-systemet ikke var på plads i 2015.

Læs mere om de udskældte ejendomsvurderinger på bt.dk/boligskandalen.